Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guizot, François Pierre Guillaume
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
France (4 Bd), to Værker, der har haft en
vidtrækkende Bet. som inspirerende for 19.
Aarh.’s fr. Historikere. Fustel de Coulanges har
saaledes gennem disse modtaget de Indtryk,
der blev bestemmende for hans hist. Studier.
Efterhaanden som den politiske Konflikt
tilspidsedes, traadte G. stedse mere frem som
liberal Politiker. Jan. 1830 valgtes han til
Medlem af Deputeretkamret. Her stemte han
mellem de 221 for Mistillidsadressen til
Regeringen og genvalgtes Juni 1830 efter Opløsningen,
Under Revolutionen virkede han ivrig for
Ludvig Filip og blev 11. Aug. 1830 Medlem af
dennes første Ministerium som Indenrigsminister.
Han repræsenterede i det broget sammensatte
Ministerium de »Doktrinære«, og disse
begyndte nu forskrækkede over deres egen Revolution
at svinge stærkt i konservativ Retning. Inden
længe regnedes G., der i sine Taler gav sine
Anskuelser et skarpt og klart Udtryk, for en
af Lederne for le parti de la résistance.
Allerede Novbr 1830 gik han derfor af sammen
med de andre mere konservative Ministre.
Snart kom imidlertid hans Anskuelser atter til
Magten ved Casimir Périer, og efter dennes
Død traadte G. ind i Ministeriet af 11. Oktbr
1832 sammen med Thiers og Broglie. Han fik
her Kultusministeriet og kom i denne Stilling
til at gennemføre Foranstaltninger af
overordentlig Bet. Mest af alt gælder dette Skoleloven
af 22. Juni 1833, der i alt væsentligt skyldes
ham. Ved denne sikredes der Midler til at
skabe en virkelig god Almueskole, noget, der
hidtil helt var forsømt, og Undervisningen blev
gratis for fattige Børn. Ligeledes forbedredes
Seminarierne, og stor Fortjeneste indlagde han
sig af Historieforskningen ved at oprette under
Kultusministeriet Le Comité des travaux
historiques, som det overdroges at udgive Recueil
des documents inédits, et mægtigt Værk, der
siden er fortsat.
I den alm. Politik blev G.’s Holdning
imidlertid mere og mere konservativ, og han
traadte i skarp Modsætning til den mere
liberale Thiers, et Forhold, der antog Karakter af
en personlig Rivalisering. Dette medførte
omsider Ministeriets Sprængning, og da Thiers
Febr 1836 dannede sit eget Ministerium, var
G. ikke med. Derimod traadte han, da det var
lykkedes at styrte Thiers, ind i Ministeriet
Molé 6. Septbr 1836. Allerede Apr. 1837 gik
lian imidlertid misfornøjet ud af dette, og han
angreb i de flg. Aar Ministeriet Molé, skønt
dettes politiske Anskuelser næppe afveg meget
fra hans. Samtidig genoptog han sine Studier,
og Resultatet heraf blev La vie, la
correspondance et les écrits de Washington (6 Bd,
1839—40). Febr 1840 blev han Gesandt i England
og modtoges med megen Opmærksomhed,
hvilket dog ikke hindrede, at England uden hans
Vidende allierede sig med de andre Stormagter
mod Frankrig i det orientalske Spørgsmaal.
Thiers, der nu var blevet Minister, ønskede at
indfri Frankrigs Løfter med Vaaben? men
Kongen nægtede at indlade sig derpaa, og
Resultatet blev, at der 29. Oktbr 1840 dannedes et
Ministerium, hvis virkelige Leder var G., der
ligesom Kongen var rede til at give efter. G.
var fra nu af den fr. Politiks Leder lige til
Februarrevolutionen, om han end først Septbr
1847 fik Førsteministertitlen. Villig føjede han
sig for Kongens Ønske om at øve en betydelig
personlig Indflydelse, og ved Hjælp af den
Indflydelse, Ministeriet kunde raade over,
lykkedes det ham at skabe sig en fast Majoritet
i Kamret. Han kunde saaledes uanfægtet
gennemføre en Styrelse i smukkeste
Overensstemmelse med sit konstitutionelle System. Det
viste sig imidlertid snart, at den Basis, dette
kunde faa i Censusvælgerne, langtfra forslog;
den store Befolkning vendte sig med stigende
Harme mod disse tilfældig privilegeredes
Forrettigheder. G. forstod intet af denne
Bevægelse. Mærkelig snæversynet paa dette Punkt
troede han alt i Orden, naar han blot efter
Systemets Regler havde Flertallet i
Deputeretkamret. Hans Optræden blev derfor overmodig
og udfordrende over for Oppositionen, hvorved
Misfornøjelsen end mere øgedes. Store
Reformer af lgn. Art som i det foregaaende Tiaar
var der ikke Tale om. Derimod gennemførte
han Apr. 1841 en Lov om Paris’ Befæstning.
Ogsaa hans Udenrigspolitik fandt ringe
Billigelse. Først søgte han et nøje Venskab med
England, men da dette medførte, at Frankrig,
overalt paa Kolonialomraadet maatte vige
tilbage for Englænderne, vakte dette en
betydelig Misfornøjelse. Værre blev det dog, da
Frankrigs ikke helt ærlige Politik i det sp.
Ægteskabsspørgsmaal fjernede England fra det og
derved bevirkede, at G. søgte sig en Allieret i
det konservative Østerrig. I det sidste Par Aar
støttede han dettes reaktionære Politik i Polen,
Schweiz og Italien. Skønt de materielle Forhold
i Frankrig var gode og i rask Fremgang, blev
Stemningen mod G. derfor værre og værre.
Modstanderne af alle Fraktioner samledes om
Kravet om Udvidelser af Valgretten. I Slutn.
af 1847 afholdtes en Række »Reformbanketter«
rundt om i Frankrig for at drive Agitation for
dette. G. følte sig dog stadig urokkelig sikker
og lod i Trontalen Decbr 1847 Oppositionen
omtale i overlegent afvisende Udtryk. Forbudet
mod den sidste store Reformbanket i Paris og
tilfældig tilstødende Begivenheder bragte
imidlertid Krisen til Udbrud. Folkebevægelsen i
Paris forskrækkede Kongen, saa han
afskedigede G. 23. Febr 1848 uden dog derved at
hindre Revolutionens Fortsættelse. Snart efter
flygtede G. (1. Marts 1848) til England, hvor
han nu opholdt sig et Aarstid. Han udgav her
de to politiske Indlæg, De la démocratie en
France og M. G. et ses amis, hvor han tog til
Orde for det gl. politiske System.
Kun nødig opgav G. den politiske
Virksomhed, der alene fuldt ud tilfredsstillede hans
Ærgerrighed og Herskelyst; men det blev
under de ny Forhold en Nødvendighed. Hans
Indflydelse var een Gang for alle brudt.
Efterhaanden vendte han sig derfor atter til
Historien. Han fuldførte nu sit store, betydningsfulde
Arbejde om 17. Aarh.’s England, hvorfra han
havde hentet de fleste af sine politiske Idealer.
Saaledes udgav han Discours sur la révolution
d’Angleterre (1850); Histoire de la république
d’Angleterre et du protectorat d’Olivier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
