Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Gerhart Hauptmann (født 1862)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gerhart Hauptmann
717
han derved fra umodne Kammeraters Side paadrager sig
en Mistænkeliggørelse, der gaar ud paa, at han bærer
Kappen paa begge Skuldre. Fra den ene Side piner
man ham med Gudstro, fra den anden med Socialisme,
og de radikale Talemaader er ham lige saa forhadte
som de rettroende.
Han taber kun altfor let sin aandelige Ligevægt. Han
er fuld af Kærlighed, men uelskværdig; pirrelig
og hensynsløs i sin Pirrelighed; blødhjertet
og dog ikke sjældent haard af Nervøsitet
og i Kraft af den aandeligt Frembringendes
Selvopholdelsesdrift. Fintfornemmende som han
er, lider han umaadeligt under Forældrenes og
Kammeraternes Miskendelse. Han har Hjerte nok
til ikke haardhændet at skyde det til Side, der i
lange Tider kun har været ham en Hæmsko, og han er
utilfredsstillet nok, har urolig Modtagelighed nok,
til at længes efter noget Nyt og til at føle. at Alt,
hvad der i aarevis har hjulpet ham fremad, gamme.lt
Venskab saa vel som garnmel Kærlighed, staar i Begreb
med at blive lutter Hindringer paa hans Vej.
Hidtil har han egenlig ikke følt sig ulykkelig. Det
gaar ham som Alle. Han opdager først, hvor bunden
han er, i det Øjeblik, han vil bruge den Frihed,
som forlængst er kommen ham af Hænde. Fra det Øjeblik
af, da han gribes af en Tilbøjelighed, som, den være
nok saa aandig eller «uskyldig«, ikke passer ind i
Samfundets Ramme, opdager han pludseligt Omfanget
af det Slaveri under Vedtægten, hvori han er stedt,
føler de bestaaende Forholds knusende Tryk og synker
sammen under Reglernes Eneherredømme, der ikke
tillader Nogen at betragte sit personlige Tilfælde
som enestaaende. Og saa begriber han, at han paa Grund
af de Andres Fordomme, deres formentlige Rettigheder
og deres paa Fordomme beroende virkelige Lidelser,
paa Grund af Skinnet, som er imod ham, og paa Grund
af den spirende Lidenskab, hvis Udfoldelse dette
Skin foregriber - ikke formaar at fastholde det,
som er blevet ham en Livsbetingelse.
Vel er hans Tilfælde enestaaende, men hans Skæbne
er kun altfor almindelig. Hvem formaar vel i denne
Tidsalders Samfund at leve sit Liv i fulde Drag! Med
hvor faa Undtagelser bygger ikke ethvert Menneskeliv
sig op i Kraft af lutter halve og skæve Forhold,
Forhold, hvis Led en Gang nogenlunde stemte og
passede sammen, men som lidt efter lidt er vegne ud
fra hinanden med gabende Sprækker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
