Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Gerhart Hauptmann (født 1862)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
716 Gerhart
Hauptmann
Heri ligger ingen Indvending mod Stykket, thi
Hauptmann i.ndestaar ingensteds for, at Johannes
er en banebrydende Tænker; tværtimod, vi forstaar,
at han kan være oprindelig som Menneske uden derfor
at være stor som Karakter og Aand. Dog ligemeget,
i Ensomme Mennesker fremstilles Personligheder,
af hvilke de bedste allesammen med Rette føler sig
isolerede. Johannes, Kathe, Anna, staar ved Stykkets
Slutning alene i Livet, dødsens alene, og en af dem
søger Døden.
Ensomme Mennesker er som Kunstværk alvorligt og ægte;
det griber Læseren, vækker hans Medfølelse og sætter
hans Tanker i Bevægelse. Naar Stykket gør et saa
betydeligt og varigt Indtryk, beror det ikke paa, at
Personernes Følelse af at være alenestaaende Mennesker
meddeler sig til Læseren, men paa den Dybde, hvormed
Hauptmann har følt og forstaaet, at ethvert moralsk
Tilfælde er enestaaende, et Unicum.
Indholdet er, naar man almindeliggør det, simpelt og
hver-dags. Ulykken sniger sig ind i et ungt Ægteskab
derved, at Ægtemanden fornemmer sig stærkere draget
til et andet kvindeligt Væsen end til sin Kone. Den
ydmygede unge Hustru, som føler sig overflødig i
Hjemmet, bliver fortæret af stille Skinsyge. Manden,
der af Hensyn til hende, til Forældrene og Verden,
bliver tvungen til at opgive den unge Pige. som
er bleven ham uundværlig, gør i Fortvivlelse Ende
paa sit Liv. Men Stykkets Mening er netop den,
at Indholdet ikke paa den eller nogen anden Maade
kan almindeliggøres. Tilfældet er et enestaaende
Tilfælde. Personlighederne er fuldstændig
individuelle. Det Hele fængsler ved den Nyhed,
som meddeler sig til Alt, naar et tilsyneladende
almindeligt Stykke Menneskeliv bliver betragtet med
friske Øjne; Alt er nyt og overraskende «som paa den
første Dag».
Den unge Lærde er opvokset i brave men dumt fromme
Forældres Hus, er tidlig bleven aandelig nedbrudt
ved en indskrænket kirkelig Opdragelse, og er
næsten for sent bleven frigjort ved videnskabelig
Kultur. Da Stykket begynder, ser man ham i hans Hjem
ved hans første Barns Daab, misforstaaet af sine
velvillige og misbilligende Forældre og uforstaaet
af sin hjertensgode og ømt følende unge Hustru. Han
er for rationel i sin Stræben og for ærlig til at
ville fornegte sin Overbevisning for at tækkes sine
Nærmeste, og han er altfor godhjertet og pietetsfuld
til ikke at gøre disse enhver mulig Indrømmelse,
selv om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
