- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
691

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Bebel (født 1840) og von Vollmar (født 1850)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OG VON VOLLMAR

(1891)

Af de tyske Socialistførere er disse to Nutidens
og den nærmeste Fremtids Mænd. Liebknecht
har som gammel Revolutionær fra det Aar 48 en
forbigangen Tids Stempel; de saakaldte «Unge»,
Frimenighedspræsten Bruno Wille og Bogtrykkeren
Wilhelm Werner vil ikke saa snart formaa at rokke
Bebels grundmurede Almenyndest. Tilbage staar
som de afgørende Personligheder kun Bebel og von
Vollmar, to interessante Skikkelser, længe Venner og
Meningsfæller, i Øjeblikket personlige Modstandere
og Førere af stridende Retninger indenfor Tysklands
store socialistiske Parti.

August Bebel, den forhenværende Drejermester, er
født 1840, Georg von Vollmar, den forhenværende
Kavalleriofficer, er født 1850; den ene er udgaaet
af en Haandværkerfamilie, den anden af en gammel
Adelsslægt; aandeligt stammer de begge fra Karl
Marx. Det er deres forskellige Syn paa den nærmeste
Fremtid og deraf betingede forskellige Begreb om den
rette Taktik, der iaar har stillet dem fjendtligt
overfor hinanden.

I

Naar man faar Besøg af Vollmar, saa gaar det
ufravigeligt saaledes til. Først kommer hans Hustru,
en af de fineste og mest henrivende Kvinder, den
svenske Jord har fostret, og ser efter, om man er
hjemme. Imedens venter Vollmar nede i Vognen; han er
ikke saa godt tilbens, at han uden Nødven-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0695.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free