Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Friedrich Nietzsche (1844–1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
624 Friedrich
Nietzsche
Læseren kan hos Rée (anf. Skrift S. 13 ff.) finde
Beviserne for Nietzsches Sætning, at Aartusinder
igennem har dette været Menneskehedens Opfattelse:
Det at se en Anden lide gør godt. Men det at tilføje
en Anden Lidelse, det er en Fest, under hvilken den
Lykkelige svulmer af Magtglæde; man kan dér ligeledes
finde Beviserne for at Drifterne til Medlidenhed,
Billighed, Mildhed, der senere forherliges som Dyder,
oprindeligt næsten allevegne ansaas for moralsk
værdiløse, ja for Svaghedstegn.
I Køb og Salg samt Alt, hvad der sjæleligt hører til
dem og som er ældre end nogensomhelst Samfundsorden,
spirer efter Nietzsches Fremstilling Erstatning,
Udjævning, Ret, Pligt. Mennesket har tidligt været
stolt af at være et værdsættende Væsen. En af de
tidligste Almentanker har været den: Enhver Ting har
sin Pris. Og den Tanke: Alt kan afbetales - har været
den ældste og barnligste Rettesnor for Retfærdighed.
Nu staar hele Samfundet, efterhaanden som det
udvikler sig, i samme Forhold til sine Medlemmer som
Gældshcrren til Skyldneren. Samfundet beskytter sine
Medlemmer; de er sikrede mod den fredløse Stand -
imod at de ikke bryder Forpligtelsen mod det. Den,
som bryder sit Tilsagn, Forbryderen, gives tilbage
til den Fredløshed, som Udelukkelse af Samfundet
fører med sig.
Da Nietzsche, der saa udelukkende fængsles af
det Sjælelige, lader alt lærd Tilbehør ligge,
lader hans Paastandes Rigtighed sig ikke ligefrem
eftergaa. Man vil hos Rée i hans Paragrafer om
Hævnlyst og Retfærdighedsfølelse samt i Afsnittet om
Hævnens Afkøbning o: Udjævning ved Bøder, finde de
historiske Kendsgerninger samlede.
Andre Tænkere end Nietzsche (saaledes E. von
Hartmarrn og Rée) har bestridt den Opfattelse,
at Retfærdighedens Idé skulde oprinde af en
Hævngerrighedstilstand, og Nietzsche har neppe bragt
noget nyt, overtydende Bevis for Dagen, men det for
ham som Skribent Ejendommelige er det Overmaal af
personlig Lidenskab, hvormed han tager til Genmæle
mod denne Tanke, øjensynligt af den Grund, at den
ligger den moderne demokratiske Tankegang nær.
I mangt et moderne Krav paa Retfærdighed
klinger en Tone af almueagtigt Nag og Misundelse
med. Uvilkaarligt har mangen moderne Videnskabsmand
af borgerlig eller smaaborgerlig Afstamning set noget
Større og Værdifuldere end rimeligt var i de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
