Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Friedrich Nietzsche (1844–1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Friedrich Nietzsche
623
En Begrebsbestemmelse af Mennesket vilde for Nietzsche
være denne: Mennesket er et Dyr, som kan give og
holde Løfter.
Han ser Menneskets egenlige Adel i at det kan love
Noget, indestaa for sig selv, overtage et Ansvar -
idet Mennesket med det Herredømme over sig selv,
som dette Forhold forudsætter, nødvendigvis ogsaa
indvinder Herredømmet over de ydre Omstændigheder
og over de øvrige Skabninger, hvis Vilje ikke er saa
langvarig.
Bevidstheden om dette sit Ansvar kalder det suveræne
Menneske sin Samvittighed.
Hvad er nu dette Ansvars, denne Samvittigheds
Forhistorie? Den er lang og blodig. Ved forfærdelige
Midler er i Historiens Løb en Hukommelse for
det engang stiltiende eller højlydt Lovede og
Villede bleven optugtet. Aartusinder igennem blev
Mennesket snørt i Sædvanesædelighedens Spændetrøje
og ved Straffe (som Stening eller Radbrækning eller
Opbrænding, ved at Synderen blev levende begravet,
sønderslidt af fire Heste, kastet i Vandet med en
Sten om Halsen eller puttet i en Sæk, pisket, flaaet,
brændemærket - ved alle disse Midler indebrændte man
det glemsomme Dyr, Mennesket, en lang Hukommelse for
hvad det havde lovet mod at det til Gengæld fik Lov
til at nyde Goderne ved at tilhøre et Samfund.
Efter Nietzsches Gisning opstaar
Skyldbevistheden simpelthen som Bevidsthed om
en Gæld. Kontraktforholdet mellem Gældsherre
og Skyldner, der er saa gammelt som de ældste
Grundformer af menneskeligt Samkvem i Køb, Salg,
Byttehandel osv. - det er det Forhold, som her ligger
til Grund. Skyldneren lover (for at indgyde Tillid
til sit Løfte om Tilbagebetaling) Noget, som han
besidder: sin Frihed, sin Kvinde, sit Liv, eller
han giver Gældsherren Ret til, alt efter Gældens
Størrelse, at skære et større eller mindre Stykke
Kød ud af hans Krop. (De tolv Tavlers Love; endnu i
Købmanden fra Venedig^}
Logiken her, som er bleven os temmelig fremmed,
er denne: som Erstatning for Tabet tilstaas der
Gældsherren en Art Vellyst-følelse, den som opstaar
ved at lade sin Magt gaa ud over den Magtesløse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
