Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Friedrich Nietzsche (1844–1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Friedrich Nietzsche
625
Tilbageslagets Sindsbevægelser, som findes hos længe
Undertrykte: Had og Avind, Nag og Hævntørst.
Nietzsche sysselsætter sig ikke et Øjeblik med den
Tilstand, i hvilken Hævnen gør Tjeneste som eneste
Strafferet; thi Blodhævnen er jo ikke et Udslag af
Trællehadet mod Herren, men af Æresforestillinger
mellem Jævnbyrdige. Han dvæler udelukkende ved
Modsætningen mellem en herskende og en trællende Kaste
og nærer en stadigt paany frembrydende Forbitrelse mod
Lærdomme, der har gjort dem blandt de Nulevende, der
attraar Fremskridt, overbærende mod Almuedrifter og
til Gengæld mistænksomme eller fjendtligt sindede mod
Herskeraander. Hans rent personlige Ejendommelighed,
det Ufilosofiske og Ternpera-mentsbestemte hos ham,
røber sig imidlertid i det Træk, at medens han kun
har Haan og Foragt for den undertrykte Klasse eller
Stamme, for den af del indeklemte Nag udspringende
Slave-moral, svælger han formelig i den herskende
Kastes Magtglæde, i det Luftlag af Sundhed, Frihed,
Aabenhed, Sanddruhed, hvori den lever. Dens Overgreb
forsvarer eller undskylder han. Det Billed, den danner
sig af Slavekasten, er for ham langtfra saa falsk,
som det, denne former sig af Herrernes Kaste.
End ikke om virkelig Uretfærdighed, begaaet af
denne Kaste, kan der for Alvor være Tale. Thi i og
for sig gives der ikke Ret og Uret. I og for sig
er en Tilføjelse af Skade, en Overvælden, Udnytten,
Tilintetgøren ikke Uret, kan ikke være det, da Livet i
sit Væsen, i sine Grundfunktioner kun er Overvælden,
Udnytten, Tilintetgøren. Retstilstande kan aldrig
være andet end Undtagelsestilstande, nemlig som
Indskrænkning af den egenlige Livsattraa, hvis Maal
er Magt
Nietzsche erstatter den Schopenhauerske Attraa efter
Liv (Vilje til Livet] og den Darwinske Kamp for
Tilværelsen, med Magtbrynde (Vilje til Magten}. Ikke
for Livet, det blotte Liv, kæmpes der efter hans
Opfattelse, men om Magten. Og han har mange - lidet
rammende - Ord om hvilke smaalige og fattige Forhold
de Englændere maa have havt for Øje, der opstillede
Begrebet struggle for life med dets Nøjsomhed. Det
staar for ham som havde de havt en Verden i Tanke, i
hvilken Enhver er glad, blot han kan bjerge Livet. Men
Livet er kun Minimums-udtrykket. I sig selv vil
Livet ikke Selvbevarelse alene, men Selvforøgelse,
og saaledes er det netop «Attraa efter Magt*. Det
er altsaa klart, at der ikke er nogen principiel
Forskel mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
