Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Første Afdeling. Lassalle før Agitationen. - VII. Fremstilling af den romerske og germanske Arverets Væsen. Kritik af Lassalles Teori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446 Ferdinand
Lassalle
greb, at de længe tager det for enstydigt med
en Gave mellem Levende, ud fra den Tankegang, at
en Formueshandling jo umuligt kunde ske, naar den
Handlende allerede var død. Denne deres Vildfarelse
kan da betegnes som logisk; det er en Vildfarelse,
hvori der er større Sandhed end i Rettelsen af den
paa dette Grundlag. Selv om det romerske Testamentes
juridiske Karakter genopbygges indenfor det germanske
System, er det jo dog løsrevet fra den Begrebsgrund,
hvori det alene havde sin aandelige Rod og sin indre
Eksistensmulighed, og paa rent udvortes Maade ført
over i en aandelig Verden, med hvilken det i alle
Retninger staar i Strid, ja til hvilken det staar i
et indre Umuligheds-forhold. De germanske Nationers
Testamentret er da kun en stor Misforstaaelse, en
teoretisk Umulighed, og naar dette udsiges, er det
ikke i Kraft af en vilkaarlig og personlig Kritik
af Testamentet, men formedelst en af Historien selv
fuldbyrdet og derfor saglig Kritik.
De Nyeres store Vildfarelse er den, at Testamentet
er natur-retligt Men langt fra at antage Evnen
til at gøre Testament foren naturlig og derfor
naturretlig Evne hos Individet, er Romeren
omvendt saa gennemtrængt af Individets naturlige
Uformuenhed til efter sin Død endnu at udøve en
Vilje, at der behøves et Sammentræf af to Viljer,
Sammenstrømningen med en endnu levende Vilje,
der gør den Dødes til sin, for at den Dødes Vilje,
Testamentet, kan opnaa Gyldighed. Den hele romerske
Arveret er jo netop den uhyre Anstrengelse for ikke
at lade Viljen gaa tilgrunde med den naturlige Død,
men at opretholde den i al Evighed ved Vedligeholdelse
af Viljes-Personligheden. Derfor er det, at den med
Sandhed kunde betegnes som Udødeligheds-dogmet i dets
romerske Skikkelse. Man har gjort en Naturret ud af en
Ret, der ingensteds og aldrig har eksisteret, hverken
i det romerske eller i det germanske Retssystem,
hos intet Folk, til ingen Tid.
Og atter slutter Lassalle da her sin Udvikling
med en Lovprisning af den franske Revolutions
juridisk-filosofiske Skarpblik. ^Saaledes forstaar
man, hvorledes i hin Tid, da Verden, som Hegel siger,
blev stillet paa sit Hoved, Fornuften, det franske
Konvent i Lov af 7-10 Marts 1793 afskaffede al Evne
til at testere i lige Linje.» Af Tilbageslaget mod alt
udvortes Overleveret udsprang Folkeaandens Tilbagegang
til dens eget nationale .Grundvæsen; den fjernede et
Stykke Romanisme. Dog det for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
