- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
434

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Første Afdeling. Lassalle før Agitationen. - VI. Den erhvervede Ret. Tilbagevirkningens Teori - VII. Fremstilling af den romerske og germanske Arverets Væsen. Kritik af Lassalles Teori

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

434 Ferdinand
Lassalle

«De har naturligvis fuldstændig Ret, naar De siger,
at De hverken ved Flertalsbeslutning eller endog ved
enstemmig Afgørelse vil lade Dem overbevise om, hvad
Tidsbevidstheden i vore Dage vil. Hvorledes finder
jeg den altsaa? Nu, jeg tænker ganske simpelt: Hvad
De ved Fornuft, Logik, Videnskab kan bevise Dem selv
og Tiden er rigtigt -^det vil Tiden*.

VII

Anden Del af Lassalles store Værk drejer sig
udelukkende om Arveretten, særlig den romerske
Arveret. Ligesom Værkets Hensigt overhovedet er at
gennembryde Forskellen mellem den historiske og den
dogmatiske Behandling af Retten, saaledes stræber
denne Del i et storartet Eksempel at vise, hvorledes
det Dogmatiske i et Retsinstitut ’kun forstaas
gennem Forstaaelsen af dets historiske Begreb o:
af det bestemte historiske Aandsstadium, paa hvilket
det Paagældende Institut til enhver Tid befinder sig.

Lassalles Paastand er nu ingen ringere end den, at
ikke blot dette eller hint Enkelte i den romerske
Arveret, men hele denne Ret lige til hans Tid er
forblevet fuldstændig ubegrebet og misforstaaet,
har ligget hen som en ugættet Hemmelighed. Han
kommer til denne Paastand ud fra en lidet
fyldestgørende Opfattelse af et dunkelt Sted hos
Gajus om Begrebet familiæ emptor og opfører ud
fra sin idealistiske Opfattelse af Historien og
med den dumdristige hegelske Metode som Redskab
en Lære om den romerske Arveret, som vore Dages
Videnskab har underkendt. Hvad der for mig foreløbig
er magtpaaliggende, det er imidlertid kun at give
Læseren først et fuldt og uforvansket Indtryk af det
omfattende og sammenfattende Syn, den Skarpsindighed
og Lærdom, med hvilken Lassalle har udkastet og
gennemført sin Grundtanke, dernæst at destillere det
rent Sjælelige ud af det lærde Stofs Behandling, lade
Lassalles Opfattelse af den romerske Arveret aabne
et Indblik i Forfatterens aandelige Værksted og pege
paa Drivhjulene, Bevæggrundene, der ham selv ubevidst
bestemmer hans Forsknings Art og Maal. Saaledes ser
vi ham, endog fordybet i Pandekter og Fortolkere,
uafbrudt arbejde med Menneskehedens tilkommende
Evolutioner eller Revolutioner for Øje.

Lassalles Grundopfattelse, for hvilken han har
bearbejdet et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0438.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free