Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Første Afdeling. Lassalle før Agitationen. - IV. Herakleitos, Hegel og Lassalle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412 Ferdinand
Lassalle
han havde læst dera. Han sværmer for vore Digtere,
fordi han kan anføre et Par Vers af dem eller har set
et eller andet Stykke af dem, men aldrig har tænkt
sig ind i deres Verdensanskuelse!»
Endnu en Overensstemmelse, den sidste imellem
Herakleitos og Lassalle, danner den trods Selvfølelsen
og Stoltheden saa lidenskabelige Trang til Ry og Ære,
til Andres Beundring og Ros. Herakleitos har sagt det
ofte anførte Ord: De større Skæbner opnaar det større
Lod (den store Løn). Og han har sagt, hvad der kaster
Lys paa denne Sætning, at *Hoben og de, der tykkes
sig vise, følger Folkenes Sangere og spørger Lovene
om Raad, uden at vide, at Mængden er slet, Faa kun
gode, og at de Bedste vælger én Ting istedenfor Alt,
det stedsevarende Ry blandt de Dødelige*.13 Ry var for
Herakleitos da netop hint største Lod, som den store
Skæbne kan erhverve; hans Kærlighed til Hæder var
ikke blot den umiddelbare, som ligger i Blodet, men
en ved Overvejelse og Filosofi begrundet. Ry, siger
Lassalle, er i Virkeligheden det modsatte af Alt,
det modsatte af den umiddelbare virkelige Tilværelse
og af dennes enkelte Formaal. Det er Menneskenes
Væren i deres Ikke-Væren, ren Vedvaren trods selve
den sanselige Tilværelses Undergang, derfor er
den Menneskets opnaaede og til Virkelighed vordne
Uendelighed; og tilføjer han med Varme: som dette
er Grunden, hvorfor Hæderen altid har grebet store
Sjæle saa mægtigt og hævet dem ud over alle smaa og
indskrænkede Formaal, som det er Grunden, hvorfor den
«først kan nærme sig Haand i Haand med den prøvende
Dødsengel» [Piaten], saaledes er det Aarsagen, hvorfor
Herakleitos i den ser den sædelige Virkeliggørelse
af sin Fornuftgransknings Grundbegreb.
Lad denne Vurdering af Hæder og Ry nu end stemme
nok saa godt med Herakleitos’ metafysiske System,
saa staar det dog fast, at det er en drøj logisk
Modsigelse at forene denne Trang til Andres
Beundring med hin dybe Foragt for Andres Dom. Men
hvad der logisk ikke lader sig forene, det kan, som
den ringeste Verdenskundskab lærer, fortræffeligt
forliges i en Menneskesjæl, og derfor kan vi da ogsaa
hos Lassalle træffe en Stolthed, der aldrig giver
tabt eller bukker under, nøje sammenslynget med en
uimodstaaelig Trang til at tage Ros og Artigheder
til Indtægt og til at indkassere fremmede Beundrings-
eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
