Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Første Afdeling. Lassalle før Agitationen. - IV. Herakleitos, Hegel og Lassalle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ferdinand Lassalle
413
Bifaldsudbrud. Lad mig ikke blive misforstaaet! Intet
er naturligere, Intet menneskeligere end at glæde
sig over tie Bedstes Bifald og Ros. Den, sorn var
fuldkomment ligegyldig for sligt, vilde ikke let
blive Forfatter, ikke let optræde i hvilkensomhelst
Retning. Ja man kan gaa videre og sige: for Skribenten
og for Taleren er en vis Grad af Anerkendelse en
ligefrem Nødvendighed, den Betingelse, uden hvilken
han som saadan ikke kan drage Aande. Men han kan,
naar Strømmen gaar ham imod, eller naar han gaar imod
Strømmen, som Tilfældet var med Lassalle, nøjes med
private Beviser paa Paaskønnelse, og han bør nødigt og
neppe engang under den yderste Miskendelse offenligt
paaberaabe sig denne private Hyldest. Men denne
Fristelse har Lassalle ikke kunnet modstaa; dertil
har hans Stolthed ikke forstaaet, han paaberaaber
sig privat Anerkendelse paa urette Sted og uden sand
Takt. Det er mere end et. Fægtergreb hos ham som
Taler, det er en Ting, der falder ham naturlig. Jeg
sigter her ikke til at han nu og da med kogende
Selvfølelse udtaler hvad der var den rene Sandhed og
hvad der vel var værd at sige overfor alle de Løgne
og Forvanskninger, der slyngedes imod ham, at han var
ikke Dilettant, men Videnskabsmand og en betydelig,
en overlegen Videnskabsmand, der havde frembragt
varige Værker, ja et betydeligt Hovedværk. Men jeg
sigter til hans usalige Forkærlighed for Ærens Larm
og Skrald, dens Pauker og Trompeter, som han fordrede
eller hævdede for sig selv ved ringe Lejligheder. Hvad
ligner det saaledes at han overfor Arbejdere roser sig
af i en literær Satire at have angrebet den bekendte,
maadelige Literaturhistoriker Julian Schmidt nmder
larmende Bifald af Tysklands største Lærde og Tænkere,
der mundligt og i Breve trykkede mig i Haanden
derfor».14 Udgivelsen af den nævnte yderst vittige
og overmodige, men formløse Pamflet forvandler sig
for ham (omtrent som for Kierkegaard dennes literære
Skærmydsler) til en aandelig Stordaad. Og hvor dybt
dette Karaktertræk ligger i Lassalle føler man først
ret, naar man ser det fremtræde, hvor han digter frit,
hos hans "rndlingshelt Ulrich v. Hutten i Dramaet
Franz von Sickingen. Med en Patos, der kommer dybt
fra Lassalles Inderste, skildrer Ulrich, hvorledes han
blev tilmode, da «det mørke Trostyranm> atter hævede
sit Hoved i Tyskland, da Mørkemændenes fastsluttede
Hærkærne rejste sig mod den nys vakte Videnskab,
og Koln, «Præstenedrighedens tyske Herskersæde»,
forkætrede Reuchlin og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
