Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Første Afdeling. Lassalle før Agitationen. - IV. Herakleitos, Hegel og Lassalle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ferdinand Lassalle
411
hed med dens utrolige Selvfølelse og
Menneskeforagt. Hvilken Forestilling har ikke den
Mand havt om sit Værd, der som Herakleitos mere
end én Gang lod sig forlyde med, at «Menneskene
udenvidere var ufornuftige og han alene vidende,
medens alle andre handlede som i Søvne*, eller
der om sine Medborgere, ikke blot i Almindelighed
sagde, at de «fortjente at hænges, da Mængden dog
kun mæskede sig som Fæ», men med Hensyn til et enkelt
bestemt Tilfælde. Fordrivelsen af hans Ven Hermodoros,
bemærkede at «Efesierne, saasnart de var voksne, alle
burde slaas ihjel, og de Umyndige forlade Byen, da
de havde fordrevet Hermodoros, den herligste iblandt
dem, i Kraft af den Tankegang: Hos os skal Ingen være
den Fortræffeligste; men er En det, saa være han det
andensteds og hos Andre*.12 Hvem kan tvivle paa, at
disse Ord ofte er rundne Lassalle i Hu i de sidste
Aar før hans Død, da han saa sig bagvasket og lagt
for Had overalt, havde aarelang Fængsling i Udsigt,
levede forfulgt af Øvrighed og Presse og modtoges
med Lunkenhed af største Delen af dem, han vilde
hjælpe og hvem han ofrede sin Ro. Jeg tror neppe,
man finder et mere slaaende Modstykke til hine
for-tvivlet-selvbevidste Ytringer af Herakleitos,
der vidner om en Bitterhed og Menneskeforagt som
Timons fra Athen, end Lassalles iøvrigt mesterligt
skrevne sørgmodige Meditation, der slutter Kapital
og Arbejde:
«0g denne Borgerstandens fuldstændige Fordummelse -
i Lessings og Kants, Schillers og Goethes, Fichtes,
Scheliings og Hegels Land! Er disse Aandens Halvguder
da virkelig kun som en Flok Traner paa Flugt susede
hen over vore Hoveder? Er af dette uhyre aandelige
Arbejde, af denne indre Verdensomdrej-ning, som de
har fuldbragt, Intet, Intet, slet Intet gaaet over i
Nrtionen, og bestaar den tyske Aand virkelig kun af
en Række ensomme Enkelte, der hver for sig overtager
Arven fra sine Forgængere og fortsætter disses ensomme
og for Nationen frugtes-løse Arbejde under bitter
Foragt for sin Omverden? Hvilken Forbandelse har da
gjort Borgerstanden i den Grad arveløs, at der af
alle de vældige Kulturarbejder, som er foretagne i
dens Midte, af denne hele Dannelsens Livsluft ikke
er falden en eneste Draabe befrugtende Dugg ned i
dens stedse mere fortørrede Hjerne? . . . Borgeren
fejrer Fester for vore Tænkere - fordi
han aldrig har læst. deres Værker! han vilde brænde
dem, hvis
27*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
