- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
293

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Martin Luther (1483–1546)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Martin Luther
293

eget Ansvar. Ganske som det religiøse Forhold blev
dette beluret og udspioneret, en evig Genstand
for Sladder og Tilsyn. Enhver Kres følte sig som
Velfærdsudvalg, der drog alle Bekendtes virkelige,
mulige, formodede, formentlige erotiske Fortids-
eller Nutids-Forhold frem for sin Domstol. Denne Sag
betragtede Enhver som sig angaaende. Og da Alle og
Enhver følte sig paaagtede, var Følgen et Hykleri,
som neppe noget tidligere Aarhundrede har kendt.

I det forløbne Aarhundredes sidste Halvdel er der
saa opstaaet en ny sjælelig Bølge, Bevægelsen for
Kvindens Frigørelse. Særligt for saa vidt denne
gælder økonomisk Frigørelse og Selvstændighed, vil
den sikkert, om end først i en fjern Fremtid, gøre
stor Gavn, ændre og opdrage den offenlige Mening,
sikre Kvinden mod legemlig og aandelig Overlast,
Manden mod den legemlige Overanstrengelse og aandelig
Afmandelse, der nu altfor hyppigt er Følgen af hans
Stilling som eneste Ernærer af en stor Familie og som
stadig Genstand for en overlegen eller indskrænket
Hustrus Paavirkning. Den vil rimeligvis i langt højere
Grad end det nu anes, gøre det Meste, der vedkommer
Forholdet mellem Kønnene, til Privatsag.

Efter en Tid lang at have bekæmpet og latterliggjort
Kvinde-Frigørelsen har imidlertid den herskende
Aandsdyrkelse dels bevidst dels ubevidst følt det som
sin Fordel at indgaa Forbund med den og tage den i
sin Tjeneste, og saaledes er Foreteelser opstaaede,
der frembyder en besynderlig Blanding af sund Stræben
efter Samfunds-Retfærdighed og overspændt aandigt
Hang til at male og stemple enhver Forbindelse mellem
Mand og Kvinde udenfor Ægteskabet som afskyværdig
Synd. Bestræbelserne i Prostitutionssagen har i
Reglen dette blandede Præg og et lignende har de
stedse mere spændte Fordringer, som i den nyeste
Skønliteratur særligt stilles til Manden som Elsker
eller Ægtemand. Digterne viser med Forkærlighed,
hvor langt selv den tilsyneladende bedste Mand i
sit Hus og en Mand, der fraset dette har andre gode
Egenskaber og Fortrin, er fra at være en ret Ægtemand,
hvor vanskeligt det er ham at forstaa den Kvinde, der
er hans Hustru; hvor mange og store Krav Ægteskabet
stiller til Manden, og hvor slet han opfylder dem. De
nøjes ikke med at fordre Troskab af Manden mod den
valgte Kvinde, de undersøger, hans Fortid, opviser
dens kønslige Skrøbelighed og betoner det Urimelige
i hans Opfattelse, at denne For-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0297.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free