Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Martin Luther (1483–1546)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294 Martin
Luther
tid Intet betyder som Hindring for at en Kvinde, der
ikke tidligere har staaet i Forhold til nogen Mand,
antager ham som Brudgom. - Det er nu ganske vist en
fortræffelig Ting at anlægge den ideale Maalestok og
fremstille Idealer, især hvis disse Idealer er sande;
men det er ogsaa godt, ikke at slippe Menneskenaturen
af Syne, Noget, Luther med sine mindre overspændte
Forestillinger aldrig gør. Det nytter jo nemlig ikke
noget, «stadigt at spænde Kyskheds-Fordringen endnu
og endnu en Grad højere*, hvis Følgen af saaledes at
forherlige Ægteskabet kun bliver den at afskrække fra
det. Det nytter lige saa lidt i andre Henseender at
samle en Række skarpladte Krav og holde den moderne
Ægteskabskandidat dem for Brystet, dersom Følgen kun
bliver, at den unge Mand svarer: Den Eksamen vil
jeg aldrig kunne bestaa; jeg indstiller mig ikke;
er Ægteskabet det, saa skulde Pokker gifte sig.
Vi har jo set en lignende literær Bevægelse paa
det religiøse Omraade. Det var da Søren Kierkegaard
spændte Fordringen til ret at være Kristen bestandig
paany en Grad og en Grad højere. Jeg afgør ikke, om
han havde Ret, men det staar for Mange, som havde det
praktiske Udslag af hans Virksomhed nærmest været det
at en hel Del Mennesker førtes til aabent at sige sig
løs fra Kristendommen som en Lære, hvis Sandhed de
ikke kunde tro paa, siden den førte til en saaledes
spændt, saa naturstridig Moralfordring. Kierkegaard
har afskrækket fra Kristendommen, medens hans Hensigt
var at fremstille den i dens Skarphed. Hvem véd, om
ikke adskillige Moderne kommer til at afskrække fra
Ægteskabet under Bestræbelsen for at stille skærpede
Krav i dets Navn. Og det vil ikke mere nytte, at
Forkynderen, som paa Luthers Tid, erklærer det at
gifte sig, for ubetinget, uundvigelig Pligt. Man tror
ham ikke mere.
Filosofernes Grunde for Engiftets tilkommende
Eneherredømme i alle Verdensdele er vistnok højst’
fortræffelige, men nogen ubetinget overtydende
Beviskraft besidder de ikke. Hvordan det i den
Henseende vil se ud paa Jorden om flere tusind Aar,
skal jeg lade usagt; jeg har ingen Mening derom; men
jeg ser det rimelige og ønskelige Fremskridt deri,
at det Erotisk-Ægteskabelige bliver et ganske privat
Anliggende, medens samtidigt Udviklingen naaer saa
vidt, at Ingen lader sine Børn i Stikken. I vore Dage
har vi to Slags Fødsler og én Slags Død. Fødslerne
er dels ægte, dels uægte; Døden er altid ægte. I Frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
