Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Martin Luther (1483–1546)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292 Martin
Luther
Reb modsat «Konveniensens Love« (som Fru Gyllembourg
kalder det) traadte fuldstændiggørende og opløsende
til. Ægteskabet i dets klassisk-kristelige,
sakramentale Form var undergravet af
Luther. Revolutionen fortsatte kun Reformationens
Værk.
Det var straks en Følgeslutning, som laa for
nær til at kunne overses, at var et indgaaet
Ægteskab betydningsløst og kunde det berettiget
overtrædes i det ene af Luther hævdede Tilfælde,
saa lod adskillige andre Tilfælde sig opstille,
der lige saa fuldt tilintetgjorde Forpligtelsen og
berettigede Overtrædelsen. Men Hovedsagen var, at Alt
hvad Luther havde gjort gældende mod Betydningen og
Værdien af højtidelige og efter Kirkens Opfattelse
indtil Døden bindende Kyskhedsløfter, det lod sig med
ganske samme Styrke anføre mod de ved Ægteskabers
Indgaaelse afgivne Løfter. Selve disse Løfter var
meningsløse, hed det. Kunde man love for bestandig at
ville elske denne Kvinde eller denne Mand? Kendte man
virkelig til Bunds den Person, man stod i Begreb med
at ægte? Vidste man. hvilke Forandringer fem, ti eller
tyve Aar vilde fremkalde i hende eller ham? Kunde man
indestaa for, at Forandringerne vilde lade Forholdet
forblive det samme, ikke fjerne Individualiteterne,
ikke sprænge Overensstemmelsen? Kunde man indestaa
for den Elskede, som man kun kendte Lidet til? Kunde
man indestaa for sig selv, som man ikke kendte
tilstrækkeligt? Naar Alt kom til Alt, var den
materielle Troskab nok det Eneste, der lod sig love,
og selv den? Hvem kunde afvise Muligheden af en
senere Lidenskab? Summen var og blev det lutherske
Yndlingsord om Løfter: «Lov du, at du ikke vil bide
din egen Næse af-det kan du holde.»
Naturligvis drog, ganske som paa Reformationstiden,
Usædeligheden Fordel af den Bevægelse i Sindene,
der havde vendt sig mod et Autoritetsprincip.
Reaktionen indtraadte. Den store aandelige Reaktion,
som den første Halvdel af det. 19de Aarhundrede
paa saa mange Omraader satte i Kraft, naaede
ogsaa dette Forhold, og den genindsatte Alt,
hvad Revolutionen havde bekæmpet under Navnene
Overlevering og Vedtægt, som officiel, sædelig Magt i
Europa. En streng Aandsdyrkelse med Fortielses-System,
Besmykkelses-System og drakonisk Fordømmelses-System
blev i Nord-Europa det eneste officielle Løsen i
alle Spørgsmaal vedrørende Forholdet mellem Mand og
Kvinde. I det borgerlige Samfund blev Intet dette
Forhold angaaende betragtet som Privatsag, overladt
de Enkeltes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
