Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Martin Luther (1483–1546)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Martin Luther
291
lo sanselige Instinkter. Ægteskabet er den Fold, som
aabner sig for Brutaliteten, og hvori den lukkes inde;
det byder den paa én Gang rigt Foder og et Aag. -
Om dybere aandelig Overensstemmelse er derfor lige
saa lidet Tale; fælles Livsanskuelse, eller, som det i
Datidens Sprog hed, fælles Religion er ligegyldig. At
den Enkelte aandigt kan føle sig draget fra En til
en Anden, forudsættes ikke; den eneste Aarsag, som
forklarer et Bytte og finder ikke blot Undskyldning,
men Forsvar, er af rent sanselig Art.
Den moderne Tænke- og Følemaade i en hel Del
nordisk Skønliteratur er kommen langt bort fra denne
lutherske. Og dog vil maaske mangen En sige, at var
man endelig tvungen til et Valg, saa vilde, naar galt
skulde være, det Lutherske altid være at foretrække.
Den lutherske Fordring til Manden var ikke altfor
streng. Han skulde ernære og beskytte sin Hustru;
han skulde ingen Anledning give hende til den Klage,
Luther har saa stor Medfølelse med; han skulde ikke
staa til nogen Anden i det Forhold, hvori han stod
til hende; han skulde være en god Fader for sine Børn;
men han skulde hverken gaa op i sit Ægteskab eller i
sin Kone. Af de Krav til en Ægtemand, som adskillige
moderne Bøger, særligt Damebøgerne, stiller, vilde den
lutherske Mønster-Ægtemand neppe kunne opfylde et.
Det er nu ikke min Agt at skitsere, hvorledes
Opfattelsen af Forholdet mellem Mand og Kvinde senere
historisk har udviklet sig indenfor Protestantismens
Lande-Omraade. Jeg vil kun fremhæve, at den næste
ejendommelige, stærkt forskellige Opfattelse er den,
som i det 18. Aarhundrede bryder igennem. Denne
forberedes i Samfundets højere Krese under den gamle
Statsskik fra det Tidspunkt af, da Selskabslivet,
formet af Hofdannelsen, bliver den herskende
Form af Liv i Europa, og da Ægtefolkenes Forhold
til hinanden bliver et Forhold af Høflighed,
Hensyn og Fordragelighed. Historisk fører denne
Holdning vel til at skille dem stærkt fra hinanden;
(thi Samfundet bliver tilsidst en Sel-skabssal,
og <d en Selskabssal er den Kvinde, en Mand mindst
sysselsætter sig med, hans egen Kone og omvendt*);
men fra først af tilsigtede den hensynsfuldt
at dække over det Forhold af raa, blot kønslig
Forbindelse, som for det sekstende Aarhundredes
Bevidsthed stod som det eneste afgørende Forhold
imellem Ægtefæller. Revolutionstidens Opfattelse
af «Kærlighedens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
