Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Dyret i Mennesket (Paul Bourget, f. 1852, Maupassant, Tolstoj, Zola)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214 Dyret i
Mennesket
Gaar man nu gennem Bogen til dens Forfatter og
fra ham til det store Publikum, der fortaber sig i
Beundring for ham, synes følgende Bemærkning mig at
ligge nær. Det er forbavsende som Menneskeheden
endnu den Dag idag bliver slaaet af Ærefrygt
for Pligtlærere. Det ligger Flertallet af os fra
den bibelske Opdragelse saaledes i Blodet, at vi
uvilkaarligt mener: Her, hvor Moralen prækes, her
foregaar noget særlig Alvorligt og Højtidsfuldt.
Der havde Russerne en fin, elskværdig, godhjertet
Forfatter som Turgéniev, en Verdensmand, der
fordringsløst skrev det ene digteriske Mesterværk
efter det andet. Han indbildte sig ikke at omdanne
Menneskeslægten derved. Han var en stilfærdig Kunstner
med enkelte Svagheder, med store Dyder, en Gentleman.
Saa kommer efter ham en Skribent som Tolstoj. Han er
i sin Ungdom en ret udsvævende Godsejer og Officer,
bliver i sin modnere Alder en stor formanende Digter,
med Aarene en stedse mere lidenskabelig Pligtlærer,
tilsidst en Johannes den Døber. Han former sig sin
egen Religion, han præker, han kalder og revser,
han gaar i Kamelhaarsskjorte eller rettere i
Musjik-Kofte. Han lader Skægget vokse og skiller
Haaret midt i Panden som en russisk Bonde, han
lever paa sit Landgods, fordybet i Betragtning og
Haandgerning; snart ligaer han en Bondeprofet; og da
hans daglige Syssels Alvor omsider har præget sig dybt
i hans Miner, tillader han en tilrejsende Fotograf at
fastholde dette Udtryk paa den forberedte Plade. Han
gaar bag Ploven med sit hvide Øg for den gammeldags
Træplov, han drømmer sig tilbage i Naturtilstanden,
langt bort fra Kulturen, fra hans Herresæde, der
ligger lige i Nærheden, og han tillader Riepin at
male ham, saaledes tilbagesat i Naturtilstanden.
Forskellen er da tydelig nok mellem ham og den
oprindelige Johannes den Døber. Denne havde
som bekendt intet Herre^ sæde, saa han havde
adskilligt lettere ved at føle sig helt løsrevet
fra Civilisationen. Da han dernæst havde faaet
Kamelhaarsskjorten paa, lod han sig ikke fotografere
i den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
