Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Dyret i Mennesket (Paul Bourget, f. 1852, Maupassant, Tolstoj, Zola)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208 Dyret i
Mennesket
fattelse af den jomfruelige Stand som den egenlig høje
og værdifulde. Han har kraftige Ord om det Taabelige
i en Samfunds-aand, der kaster mangen ung elskværdig
Pige i en uren og fordærvet Mands Arme blot for at
hun ikke skal lide den formentlige Skam at forblive
Jomfru, hvad i Tolstojs Øjne er en Ære. Allerede
dette er radikalt nok følt, om Sagen end ikke er
tænkt igennem.
Ægteskab eller Ikke-Ægteskab, Vielse eller
Ikke-Vielse er for Tolstoj ganske ligegyldigt;
paa Formen lægger han ingen Vægt. Men den første
Kvinde, en Mand har bundet sig til; den første Mand,
en Kvinde har givet sin Tro, er han og hun knyttet
til for Livstid, uopløseligt. De er sammenknyttede
i et Pligtforhold. Om Glæden derved spørges ikke;
der ligger ingen Vægt paa den.
Den moderne Anskuelse, at det er Kærlighed, der
begrunder Ægteskabet og giver det Værd, synes Tolstoj
en Letfærdighed, omtrent som den forekom Fortidens
Mennesker, ja i Grunden endnu Hegel med hans saglige
Sindelag. Tolstoj synes at være naaet til den - efter
adskillige mørktskuende Menneskers Mening rigtige -
Overbevisning, at hvad man tidligere kaldte Ægteskab
og mest endnu kalder saadan, kun er muligt, hvor Alt
er bygget paa Myndighed og Lydighed, hvor Forældrene
vælger Datteren en Mand, skaffer Sønnen en Hustru,
naar Tidspunktet dertil er kommet, og hvor Konen
skælver for den Husbond, som det er hendes Pligt at
elske. Dette er jo nemlig Ægteskabets klassiske Form:
intet Valg, ingen Skilsmisse; én Herre, én Vilje,
i Op-sætsighedstilfælde Prygl; megen Hustugt. Vil
man ikke dette, synes han at mene, saa naaer man
lidt efter lidt til at gøre Kærligheden eneraadig,
gøre Kønsforbindelsen til en Privatsag og indskrænke
Samfundsvirksomheden til efter Evne at sikre Børnenes
Vel.
Den mest konservative men ikke fyldestgørende
Fortolkning af Kreutzersonaten er den, at Tolstoj har
villet sige: «Som Mændene nu er, gøres de ved deres
Ungdomslevned usMkkede til ægteskabeligt Samliv.»
- Det er utvivlsomt, at han, ganske som Bjørnson,
er meget opfyldt af det Slette og Nedværdigende i
det Liv, som Mændene efter Sigende i Reglen fører,
forinden de ind-gaar Ægteskab. Tolstoj har endog i sit
Skriftemaal selv givet Bekendelser af ret uhyggelig
Natur, der om de endogsaa overdriver, viser at han
af egen Erfaring kender, hvad han dømmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
