Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Dyret i Mennesket (Paul Bourget, f. 1852, Maupassant, Tolstoj, Zola)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyret i Mennesket
207
fostret af Overkulturen, saa vi alene kan bekæmpe det
ved, som det hedder, at vende tilbage til Naturen,
det vil sige til simplere, landligere Tilstande.
En Digter som Maupassant eller Zola er nærmest af
den første Mening; for dem er Dyret den oprindelige
Vildskab. En Digter som Strindberg eller som Tolstoj
hylder den anden Synsmaade; for dem er Dyret vor
falske Civilisations Unatur.
Tolstoj’s nye, i Rusland forbudte og meget læste
Fortælling Kreutzersonaten, er et rent moraliserende
Arbejde, forsaavidt beslægtet med hans opdragende
Legender og Historier for den russiske Menigmand. Kun
at Bogen henvender sig til en Læsekres, der hører
til de mest oplyste i Verden.
Her som i Gengangere og En Handske er det Køns-Renhed
og -Urenhed, hvorom Alt drejer sig; men der er i den
store Russers Synsmaade en vildere, lidenskabeligere
Følgestrenghed end hos Nordmændene. Ibsen havde
i Gengangere malt forfærdelige Følger af Mandens
Letsind for Hjemmet og den næste Slægt; Bjørnson havde
ladet en ung Kvinde stille Fordringer til Mandens
ubetingede Afholdenhed før Ægteskabet; det syntes
ikke muligt at naa højere eller videre i sine Krav
paa dette Felt. Men Tolstoj løber som ægte Russer
Linen ud - dette er det Særmærke, hvorved jeg i min
Bog Indtryk fra Rusland har forsøgt at male russisk
Ejendommelighed. Han genoptager Fordringen til Mandens
Renhed før Ægteskabet, men han forøger den med en
Fordring til saakaldt Renhed i Ægteskabet, der er ny.
Ganske vist taler Tolstoj i sin ny Fortælling
ikke i eget Navn. Men dels gennem en Samtale i en
Jernbanevogn, i hvilken de Meninger, der bliver de
sejrrige, synes at maatte ligge nær op til Digterens
egne, dels gennem Hovedpersonens lange Redegørelse
for sit Liv, som optager Størstedelen af Værket,
spores Tolstoj’s Samhu med den Livsanskuelse, der
kommer til Orde. Det er ikke sandsynligt at han
skulde ville hævde en væsenlig Uoverensstemmelse
mellem Posdnysjev’s Grundsynsmaade og sin egen. I
ethvert Tilfælde har han intet gjort for at bibringe
Læseren det Indtryk, at en saadan Uoverensstemmelse
finder Sted. Alt hvad man kan sige er, at han i sit
Skrift Hvori bestaar min Tro ? vel har bevæget sig
ad de samme Baner som hans Hovedperson, men ligefuldt
ikke er gaaet saa vidt.
Tolstoj hævder med Lidenskab den gamle Kristendoms Op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
