Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Dyret i Mennesket (Paul Bourget, f. 1852, Maupassant, Tolstoj, Zola)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206 Dyret i
Mennesket
for hvem han ingen Ømhed nærer. Alt er en Følge
af den for ham uovervindelige Dobbelthed i hans
Menneskevæsens oprindelige Anlæg.
Som man ser, er den Tvedelthed, der sysselsætter den
videnskabeligt dannede Bourget, en saadan, som kun ad
filosofisk Vej tilfulde forstaas. Den svarer ganske
vist nogenlunde til den Spaltning af vort Væsen, som
man i gamle Dage fandt imellem det saakaldt Legemlige
og det saakaldt Sjælelige, men den falder paa ingen
Maade sammen med den. Kun forsaavidt opfattes den
gammeldags, som Bourget i sine seneste Skrifter
synes at ville forherlige den religiøse Andagt som
det eneste Middel imod den.
I
Andre af Tidsalderens betydelige Forfattere, der
ligeledes dvæler ved Forestillingen om en Dobbelthed
af vort Væsen, har givet dette Tvedelte et Udtryk,
som nærmest hører Middelalderen til. De udtaler
sig ikke sjældent om det Dyriske i Mennesket og om
det Menneskelige i Mennesket som om to forskellige
Verdener, der er sammenkoblede i os. De viser sig
optagne af dette Forhold omtrent som Teologerne af
Forholdet mellem den guddommelige og den menneskelige
Natur i Gudmennesket. For ikke ganske faa af de
samtidige Digtere er den menneskelige Skabning en
Art Centaur, halvt et højere Væsen, halvt et Dyr,
der, naar den fortaber sig i højtflyvende Tanker,
vækkes op af Drømmen ved Lyden af sine egne Hovslag.
De, der grubler over Dyret i Mennesket, vil enten blot
skildre det, udmale det i dets Vælde og Afskyelighed,
eller de vil bekæmpe det, stundom endog for at udrydde
det, uden at det dog lykkes dem nogensinde skarpt at
paavise den Skillelinje, hvor det Dyriske hører op og
det Menneskelige begynder. Der er jo kun altfor mange
Virksomheder og Drifter, som Mennesket har tilfælles
med de lavere Kreaturer.
Tankevækkende er nu den principielle Uenighed imellem
vor Tidsalders betydeligste Forfattere angaaende det
Spørgsmaal, om det saakaldte Dyriske er en uovervunden
Levning af den oprindelige Naturtilstand, det vilde
Tidehvervs og Barbariets Dage, eller om det, som vi
.kender det, er en Kulturfrembringelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
