Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Edmond de Goncourt (1822–1896) og Jules de Goncourt (1830–1870)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edmond og Jules de Goncourt
121
først Ligegyldighedens Stadium, saa Forhaanelser^
gennem alle Tonarter, fordi det, som de vilde og
bragte, det, som de elskede og sagde, var det Nye,
det Uhørte. Da de i 1851 i deres første Skrift
priste den japanske Kunstindustri og stillede den
højt over den tilsvarende parisiske, fordrede en
Journalist, der fandt denne Smagløshed vanvittig, at
man skulde spærre dem inde som Sindssyge; nutildags
deltager selv Pariserne i Begejstringen for japansk
Kunstindustri. Og hin første Dom var længe betegnende
for Pressens Holdning overfor dem. De stod fra først
af uden Venner, uden literære Forbindelser, Alt var
lukket for dem. Overalt traf de paa den Tavshed,
der er saa godt organiseret mod de Revolutionære i
én Kunstart.
Hyppigt nævnt og hørt blev deres Navn først, da i 1865
Skuespillet Henriette Maréchal, opført paa Théåtre
francais, udpebes og fortrængtes fra Skuepladsen af
en Bande Studenter, ikke af kunstneriske Grunde, men
fordi man indbildte sig, at Brødrene som Yndlinge
af Prinsesse Mathilde var Tilhængere af det andet
Kejserdømme, med hvilket de aldrig havde staaet i
den fjerneste Berøring, hvis man ikke kalder det
en Berøring, at de ved en pudsig Misforstaaelse
var blevne arresterede som mistænkelige den 2den
December 1851. Der er noget Godt, skønt lidet Nyt i
Henriette Maréchal, der iøvrigt øjensynlig indeholder
en personlig Bekendelse. Brødrenes andet store
Drama, en patriotisk Tragedie fra Revolutionstiden,
er forbavsende svagt. Det skorter dem stærkt paa
oprindeligt dramatisk Talent, og siden Henriette
Maré-chals Fald opgav de ethvert Forsøg paa at blive
spillede paa noget Teater.
Renée Mauperin var blevet efterlignet af Andre - af
Sardou, af Meilhac og Halévy - Germinie Lacerteux
havde gjort en kortvarig Opsigt ved at forarge;
Brødrene besluttede nu at sætte alle deres Kræfter
ind paa en Roman, der kunde tilfredsstille de højeste
Fordringer. Næsten tre Aar arbejdede de paa Madame
Geruaisais, hin Fortælling om en fritænkersk Dames
Overgang til Katolicismen, den fineste og goldeste,
desuden og desværre den for den store Læseverden
utilgængeligste af deres Romaner. I December 1869 var
den fuldendt. Intet Pariserblad bragte nogen Artikel
om den; der solgtes i Alt 300 Eksemplarer.
Det knækkede den yngre, finere, kvindeligere anlagte
Broder. Han havde sat al sin Lid til denne Bog. Han,
der var anerkendt af Mestrene, og der hele sit Liv
igennem mere end nogen Anden
G. Brandes: Samlede Skrifter. VIL
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
