Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Edmond de Goncourt (1822–1896) og Jules de Goncourt (1830–1870)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 Edmond og Jules de
Goncourt
særlig udsat? Og da Geniet hos dem (efter Doktor
Moreau’s bekendte Begrebsbestemmelse) er en
Neurose, en sygelig Tilstand af Nervesystemet,
saa er Forstyrrelserne mangfoldige og dybt
indgribende. Tilbøjelige som de er til at se Finhed
og Svaghed overalt, viser de os kun ulykkelige eller
dog angrebne Kunst-nernaturer, og Slutningsstemningen
er altid dybt sørgmodig.
Dog der kommer Tider i næsten enhver Forfatters
Liv, hvor en vemodig Grundstemning ikke er ham
nok, hvor han føler Trang til at udraabe alt det
Trøstesløse, han har set, til at lade Læseren føle al
den Bitterhed, han har fornummet ved Berøringen med
Mennesker og Ting, i et nøgent, blodigt, gysenvækkende
Værk.
Ogsaa Saadanne Bøger har de to Brødre skrevet. Fremfor
Alt den dybtgribende, sande Fortælling om en stakkels
hysterisk Tjenestepige, der fra først af er god og
retskaffen, men efterhaanden forfalder til Udskejelser
og Drik, Germinie Lacerteux, et mægtigt Værk, der har
virket dybt i den franske Literatur, og som bl. A. har
været Forbilledet for Emile Zola’s geniale, rnen
langt grovere Roman L’Assommoir, hvis Hovedpersoner
er dannede efter Germinie og Jupillon, og som sætter
Tidsskel i den franske Romans Historie*).
V
Hvad Lykke gjorde nu disse 6 Romaner, der
udkom i Tiaaret 1859-69? Spørgsmaalet er næsten
overflødigt. Bøger af saadan Finhed, der kun henvender
sig til en udsøgt Kres af Læsere, gør aldrig Lykke,
i det Mindste ingen øjeblikkelig Lykke. Til at
forstaa og nyde slige Bøger er noget af den aandelige
Udvikling nødvendig, som udfordredes til at skrive
dem, og en saadan Fordomsfrihed er sjælden. Desuden
kommer Saadanne Bøger og Forfattere det første Aarti
igennem slet ikke i Berøring med Publikum. Det véd
neppe af, at de er til.
Det er unødvendigt at dvæle ved den haarde Kamp mod
Ubekendtheden, som Brødrene har tilfælles med næsten
alle store Forfattere, eller at opregne alle Stadierne
paa deres Lidelsesvej,
*) Hvor tidligt og stærkt Romanen har gjort Indtryk
paa Zola, ses af hans 1864 skrevne Kritik af denne
Bog i Mes haines.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
