Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Edmond de Goncourt (1822–1896) og Jules de Goncourt (1830–1870)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112 Edmond og Jules de
Goncourt
"Venner, bliver offenliggjorte. Ikke desmindre
erfarer Læseren, der allerede har kendt Charles
som Forlovet, først disse Breves Tilværelse,
da de skal bruges. I La Faustin er det
afgørende Træk, at Heltinden, en stor tragisk
Skuespillerinde, uvilkaarligt for Spejlet eftergør
en Latterkrampe, der griber hendes Elsker
under hans Dødskamp. Digteren har øjensynlig
stiltiende appelleret til de gamle Anekdoter om
Skuespillere, der endnu i Dødskampen har studeret
deres eget Ansigt, eller maaske snarere til den i
Bladene ofte meddelte Kendsgerning, at betydelige
Skuespillerinder (som Sarah Bernhardt og Croizette)
for visse Rollers Skyld har siddet som agtpaagivende
Vidner til Dødsscener i Hospitalerne; men ikke med
en Stavelse er det blevet os fortalt, at La Faustin
nogensinde har besøgt et Hospital i denne Hensigt.
Det er umuligt med mere skødesløs Fornemhed
at overtræde disse elementære Regler for Komposition.
Brødrene Goncourt skriver kun for Læsere, der
forstaar, at de ingen Vægt lægger paa Sligt,
og som ikke nærer Interesse for Handlingen som
Begivenhed. I deres Lidenskab for at udtrykke
sig nøjagtigt som de føler, bekymrer de sig
ikke om smukt Foredrag, gentager undertiden
det samme Ord fem, seks Gange paa én
Side og skiller Ord ad, som efter Sprogbrug ikke
lader sig adskille. Edmond skriver f. Eks., som man
paa Dansk vilde sige: «med i Øjnene et vildt Udtryk»,
for at at nærme sig den mundlige personlige Stil saa
meget som muligt.*)
I en af deres Bøger har de meget betegnende fremstilt
en Forfatters Kval, hvis Kone, en Skuespillerinde,
aflirer lutter fastslaaede Talemaader. Om en daarlig
Vaudeville siger hun: «Der er Hjerte og Ungdom i det
Stykke», om et Maleri siger hun: «Der er Stil deri»;
hun bruger de Fraser, som er staaende i Feuilletoner,
Bøger og Skuespil - og den ulykkelige Ægtemands
Forelskelse forvandler sig til Afsky.
De, der havde en saa brændende Kærlighed til det
Ejendommelige, som aldrig har betvivlet, at et
Kunstværks hele Skønhed kun er tilgængelig for
den kunstnerisk Udviklede, og som etsteds besvarer
Spørgsmaalet: «Hvad er det Skønne?» saaledes: «Det
er det, som din Tjenestepige og din Kæreste
*) Der findes Vendinger hos ham som: «La veillée
commencait avec aux vitres un clair de lune» eller:
«Lå était un vieux saule .,. avec dans le creux des
mousses vertes.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
