Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Edmond de Goncourt (1822–1896) og Jules de Goncourt (1830–1870)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edmond og Jules de Goncourt
111
endelse og Tilslibning lidt af begge Brødres Arbejde,
om saa blot ved Tilføjelsen af et Tillægsord,
Gentagelsen af en Vending eller lignende.*
Denne Fremgangsmaade synes mig til en vis Grad at
forklare saavel de store Fortrin som de paafaldende
Mangler ved deres Fremstilling. Det er indlysende,
at hvem der saa aabent forelægger et andet Jeg sit
inderste Fantasiliv, sine Syner og halvtfuldbaarne
Drømme, og hvem der med saadan Samvittighedsfuldhed
prøver det Skrevne, ikke kan have døde Steder i sin
Stil; det er klart, hvorfor alt Forslidt, ethvert
vane- og ved-tægtsstemmende Udtryk er banlyst fra
denne Fremstillingsform. Hvad der undgik den Enkeltes
Øje, hvad der endnu, bestod for den Enes Kritik, det
blev straks fjernet af den Andens prøvende Haand, der
jo i Naboværelset lige havde løst den samme Opgave.
Saaledes kommer det Udsøgte i Stand, men saaledes
ogsaa det Overlæssede, den spækkede Stil. Nu og
da synes man at kunne gribe Dobbeltarbejdet paa
fersk Gerning som i de lange Kæder af Appositioner,
forklarende Tilføjelser, der undertiden strækker sig
over flere Sider og ved hvilke et Begreb bestemmes
eller en Personlighed udmales. Sætningsbygningen,
Periodeformen er opløst; man har kunnet skyde saa
mange Led ind som man vilde*).
Dog er det langtfra, at de i Reglen giver for meget
af det Gode. Tvertimod, da de elsker det Sjældne, det
Nye, har de en sand Angst for at sige Alt, hvori jo
efter Voltaires bekendte Bestemmelse den hele Kunst at
kede bestaar. De giver Læserens Forstand mange Opgaver
at løse og hans Indbildningskraft Spillerum til at
udfylde mange Huller i Fortællingen, ja de forsmaar
endog at give nogen som helst forberedende Antydning
af den Omstændighed, der skal hidføre Afgørelsen. I
Charles Demailly beror denne paa, at nogle Breve,
Charles som Forlovet har skrevet til sin Kone, og i
hvilke han har gjort Nar af sine bedste
*) Syvende Kapitel i Manette Salomon indeholder
en Begrebsbestemmelse af Ordet Blague, der gennem
lutter aandrige Appositioner bevæger sig fulde 65
Linjer igennem, inden Udsagnsordet kommer. Man kan
ikke forestille sig en paa én Gang mere livfuld og
mere trættende Skrivemaade. De uendelige Tilføjelser
frembringer uophørlige smaa Nerverystelser hos Læseren
Han bliver underholdt og overvældet Denne Stil virker
som en uafbrudt knaldende Geværild, hvor et kraftigt
Kanonskud i Midtpunktet havde været nok.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
