Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Gustave Flaubert (1821–1880)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72 Gustave
Flaubert
i en og samme Gaard at modtage en Sølvmedalje af
25 Francs’ Værdi.
Catharina Nicaise Elisabeth Leroux raabes op, og efter
Til-raab fra forskellige Sider, som: «Gaa dog! til
venstre! vær ikke bange! hvor hun er dum! der er hun!»
viser sig paa Forhøjningen en lille gammel Kvinde
med frygtsom Holdning, der synes at krybe sammen i
sine fattige Klæder. Man ser hendes magre, af Rynker
sammenfoldede Ansigt i Kappen, hendes lange, knudrede
Hænder, som Loernes Støv og Vaskeriernes Potaske og
Uldens Fedt har hærdet og skaaret og barket saaledes,
at de synes smudsige, skønt de er vaskede i Kildevand,
og som har gjort Tjeneste saa længe, at de ikke helt
kan lukkes, men aabne som de er ligesom selv frembærer
Vidnesbyrd om de mange ud-staaede Strabadser. Vi
ser Ansigtets nonneagtige Stivhed, det blege Blik,
hendes Ubevægelighed af Forvirring over det uvante
Syn af Fanerne, Trommerne og de fine Herrer i sorte
Kjoler med Æreslegionens Kors paa Brystet, der smiler
hende til; vi sporer hendes Uvished, om hun skal
gaa frem, og hendes Lyst til at at løbe sin Vej. Saa
sammenfatter Flaubert Billedet i disse Ord:
«Det var den Holdning, som et halvt Aarhundredes
Trældom indtog overfor disse selvtilfredse
Borgermænd.»
Saa smaaligt nøjagtig som Beskrivelsen er, saa stort
og stilfuldt er det samlende Udtryk.
Man føler det vel, at for denne Forfatter var den
Kunst, at skrive, den højeste af alle. Ikke blot
at det at skrive var hans højeste og eneste Kald,
men man begaar ingen stor Overdrivelse ved at sige,
at hans Verdensanskuelse løb ud i den Tanke: Verden
er til for at beskrives.
Han har et Steds givet denne sin Overbevisning Luft
i en fuldstændigt betegnende Vending. Han retter med
Henblik paa det Venskab, der forbandt ham med hans
(illegitime) Halvbroder Bouilhet. i Fortalen til
dennes Efterladte Digte disse Ord til Ungdommen:
«0g da man ved enhver Lejlighed forlanger en Moral,
saa er her min:
«Hvis der endnu noget Steds skulde findes to unge
Mænd, som tilbringer Søndagene med at læse Digterne
sammen, som meddeler hinanden deres Forsøg, deres
Planer, Lignelser, der er faldne dem ind, en Sætning,
et træffende Ord, og som, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
