Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Gustave Flaubert (1821–1880)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gustave Flaubert
under den i den lune Varme, og man hørte Regndraaberne
falde en for en paa Solskærmens udspændte Silke.»
En saa ringe Ting som denne almindelige Tagen Afsked
bliver fængslende ved Skildringens kærlige Omhu,
og det regelrette Farvel faar ejendommeligt Liv ved
Fremhævelsen af en enkelt Dag, paa hvilken iøvrigt
Intet sker. Den Nøjagtighed, med hvilken den hverdags
Situation er fremstilt, forvandler den til et Maleri
af første Rang, der paa én Gang gengiver det Synlige
og det Hørlige, Tableauet og Bevægelsen.
Eller man mindes det Sted, hvor Emma efter sit
Giftermaal bliver forelsket:
«Emma blev mager, hendes Kinder blev blege, hendes
Ansigt langt. Med sine sorte Baand om Haaret,
sine store Øjne, sin lige Næse, sin Fuglegang,
og altid tavs, som hun var, syntes hun at skride
gennem Tilværelsen uden næsten at berøre den,
og paa sin Pande at bære en eller anden ophøjet
Forudbestem-melses utydelige Tegn. Hun var saa
sørgmodig og saa rolig, saa blid og saa forbeholden,
at man i hendes Nærhed følte sig greben af en
isnende Tiltrækning, ligesom man i Kirkerne frysende
nyder Blomsternes Duft, naar den blander sig med
Marmorvæggenes Kulde.»
Lignelsen er ny, slaaende rigtig og kort. Man sporer
her Digteren i Fortælleren.
Man sporer ham end tydeligere, naar der fortsættes:
«Damerne beundrede hendes Huslighed, Patienterne
hendes Høflighed, de Fattige hendes Gavmildhed, men
hun var fuld af Attraa, af Raseri, af Had. Hendes
Kjole med de lange lige Folder dækkede et fortumlet
Hjerte, hendes saa kyske Læber fortalte ikke om dette
Hjertes Kval. Hun var forelsket i Leon .... Hun
skattede Apotekerkonen lykkelig, der havde Lov at
sove under samme Tag som han, og hendes Tanker slog
uophørligt ned paa dette Has, ligesom Duerne fra
Værtshuset Den gyldne Løve, der stedse fløj derhen
og dyppede deres rosenfarvede Fødder og hvide Vinger
i Tagrendernes smudsige Vand.»
Dette er ikke en træffende Lignelse i Almindelighed,
men en Lignelse, hentet fra en Omstændighed i den
Landsby, Emma bebor. Saa levende staar denne Landsby
Digteren for Øje.
Undertiden samler han en hel Beskrivelse i et
digterisk Magtord som paa det Sted, hvor den gamle
Tjenestepige skildres, der ved Landbrugsudstillingen
indkaldes til for 54 Aars tro Tjeneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
