Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Gustave Flaubert (1821–1880)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gustave Flaubert
73
ligegyldige de end for Resten kan være for Andres
Dom, skjuler denne Lidenskab med jomfruelig Blu,
saa giver jeg dem dette Raad:
«Gaa Side om Side ud i Skoven, fremsig
Vers for hinanden, optag Træernes Saft og
Mesterværkernes Evighed i jert Sjæleliv, fortab Jer i
verdenshistoriske Drømme, giv Jer hen til Indtrykket
af det Store, - hvis I da kommer saa vidt, at I
overalt, i Alt, hvad der hænder, kun ser en Illusion
(et Sansebedrag) at beskrive og det i den Grad, at
Intet, end ikke Eders egen Tilværelse, synes Eder
bestemt til andet end dette, og I er besluttede paa
for den Sags Skyld at døje enhver Beskæmmelse, saa
tag fat, giv Bøger ud!»
Med disse Ord: hvis I overalt, i Alt, hvad der sker,
kun ser et Sansebedrag at beskrive, er det for
Flauberts Livsanskuelse Ejendommelige udtalt. Jeg
véd ret vel, at hans Mening nærmest er den: den
sande Skribent ser i Alt kun Billed, et forbifarende
Billed, der alene lader sig fastholde af Kunsten. Men
i snevrere Betydning passer Ordet paa ham selv. Han
har indviet sit Liv til at beskrive Illusioner. Man
gennemgaa i Tanken hans Stoffer lige fra Fru Bovarys
Forelskelser, fra hendes Haab oni gennem dem at hæve
sig ud af sit Provinslivs Elendighed og sit Ægteskabs
Plathed, til hele Rækken af den hellige Antonius’s
Ørkensyner - hvad er det andet end Sansebedrag at
beskrive!
Illusionen har en Dobbelthed i sig, der svarer til
Flauberts Naturanlæg. Den er, fraset dens Væsen som
Blændværk, skøn; den har Farve og Duft, den fylder
Sindet og udgør dets mest forhøjede Liv. Som saadan
tiltrak den Skønbedsdyrkeren i ham. Og Illusionen er
dernæst hul og tom, ofte dum og grim, ikke sjældent
latterlig, som saadan fængslede den Anatomen i
Flaubert, Manden, hvis Blik opløste Virkeligheden
i dens Bestanddele, og hvis mægtige Haand knugede
Luftkastellerne sammen til Dunst.
II
Hvorledes var han bleven saadan, som vi i hans første
Roman lærer ham at kende?
Hans Fader var en berømt Kirurg i Rouen, en
velhavende, strengt retskaffen, godhjertet Mand,
der opdrog Sønnen godt og
G. Brandes: Samlede Skrifter. VII.
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
