Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Ernest Renan (1823–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 Ernest
Renan
Imperia forekommer paany som Pavens Elskerinde
Brunis-sende i Skuespillet Ungdomskilden,
her letfærdigere, men i Renans Øjne ikke derfor
mindre tiltrækkende. Hun er her dybere kvindelig,
er lutter Styrke og Smægten. Hun har enhver Svaghed
og tager dog Verden i Besiddelse. Hun fordeler alle
Pavestolens Indtægter efter Lyst og Lune. Saa meget
des bedre! hedder det. Kvindens Skønhed er et Gode
af højeste Rang, af samme Rang som Fornuft og ædelt
Sindelag: «Alle gejstlige Indtægter burde anvendes
til Pynt for skønne Kvinder og til Aarpenge for
aand-ftilde Mænd.»
Ungdomskilden er et sprudlende Arbejde. Det foregaar
ved Pavehoffet i Avignon og har en ganske svag
Stedsfarve, ingen stærkt historisk, som det endda
udtrykkeligt vil undgaa.
Renan har her genoptaget sin Prospero og holdt ham som
den overlegne Fornuft, der i Øjeblikket har mistet
sin Myndighed over Menneskeheden. Hans Tryllemidler
har tabt deres Kraft. Men svag og afvæbnet
forfølger han sin Opgave: Opnaaelsen af Magten
gennem Videnskaben. Han har opfundet forskellige
underfulde Essenser, deriblandt en Livseliksir, der
har foryngende Kraft. Paven, der er meget medtaget
efter en noget overanstrengt Ungdom, beholder ham i
sin Nærhed for at nyde godt af hans videnskabelige
Forsøgs Resultater. Men han har megen Møje med at
beskytte ham mod Inkvisitionens Efterstræbelser.
Man tror, at Prospero kan gøre Guld. Han tænker ikke
derpaa: Det var jo til ingen Nytte; man kunde da
ligesaa gerne gøre Bly. Hellere gøre Lys af Skarn,
Aand af Stof. Og han tvivler ikke paa, det engang vil
lykkes; thi langsomt siver der Fornuft ind i Verden;
maaske vil endog tilsidst en Smule Retfærdighed
trænge ind" i den. (Renans hele Tvivlsaand er i denne
Sætning.)
Prospero er overbevist om, at Verden styres
næsten helt af Raaheden. De uafhængige Bønder i
Schweiz, siger han, er ikke stort mere oplyste end
Herrerne. (Ironien er fin; man ventede den modsatte
Vending.) Uretfærdighed er da den ledende Magt i
Verdens daglige Gang. Alle Menneskehedens Velgørere
gaar det galt. Man brænder dem paa deres Opdagelses
Baal, og andre udnytter det, de har fundet.
En Grundtanke bliver i denne Sammenhæng udtalt,
som sikkert En og Anden har tænkt, før han mødte den
hos Renan. Prospero, der taler med Pave Clemens som
jævnbyrdig, siger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
