Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Ernest Renan (1823–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ernest Renan
45
ham aabent, at Paven har skuffet ham. Han har
(allerede ved Aaret 1310) det vægtige Ord: «Jeg
havde drømt om en Pavemagt, der gik i Spidsen for
Renæssancen.» - Paven: «Altsaa Kristendommen nedbrudt
ved Pavedømmet?* - Prospero: «Ja!»
Renan rører her ved et for den tænkende Betragter
af Historien fængslende Spørgsmaal, det, om ikke
den lutherske Reformation har afbrudt og forspildt
Renæssancen, om ikke Tyskerne har sat den over Styr
af Mangel paa Forstaaelse og Sans for det, som da
foregik i Europa.
Hvad saa Luther i Rom? Saare lidet. Ikke Michelangelo
engang. Han saa med Rædsel de Gejstliges slette
Sædelighedstilstand, saa, at man hverken tog sig
Dogmer eller evangeliske Forskrifter nær. Det var
omtrent Alt. Renæssancen sad inde med Muligheden og
Viljen til ovenfra, gennem Pavemagten, at frigøre
Menneskeheden. Enkelte Paver havde - som den tidlige
Middelalders største Kejsere (Frederik den Anden,
Hohen-stauferen, f. Eks.) - stillet sig i Spidsen
for en Gennemførelse uf Kulturen, efter at den i
tusinde Aar havde ligget brak. Da kom Luther og
tvang Katolicismen ind i Modreformationen og gjorde
Pavemagten reaktionær.
Prospero har rigtigt følt, at den almægtige Pavemagt
i Ly af den Ærefrygt, den indgød, kunde undertrykke
næsten al den Overtro og Vildfarelse, hvis Hoved
den var. Men Renan har udstyret sin Helt med en
vidtskuende Frygt for, at Pavemagten, forskrækket
over sin egen Dristighed, vil tage Reb i Sejlene
og søge den Bevægelse standset, som den selv har
fremmet. Han lader med andre Ord Prospero spaa, hvad
der virkelig er ind-traadt, og han lader Brunissende
føle med Prospero: «Vi Kvinder har de samme Tanker som
du. Overtroen har forringet Livet. Vi vil leve det
helt.» Og hun spørger Prospero: «Vil du ikke skrive
os Kvinder en Bog?» Renan svarer gennem sin Talsmand:
«Andre vil gøre det, skønne Brunissende, jeg er for
gammel, mit Endeligt nær.» Neppe nogensinde har Renan
indladt sig paa saa ligefrem Selvskildring.
Paven spørger ham: «Hvorfor volder de andre Doktorer
tilsammen mig ikke saa mange Bryderier som du ganske
alene?» - «Fordi de arbejder med tomme Begreber,
medens jeg tumler med Virkeligheder.» - «Men end
ikke de andre Doktorer vil gaa ind paa dine Tanker,
og Hoben vil ikke forstaa dem. Du faar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
