Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Ernest Renan (1823–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ernest Renan
43
gælder om Fædrelandet. Man gaar kun op deri, saa
længe man tror paa dets særegne Ypperliglied. - Nej,
siger En, fine Nydelser, det er det eneste Solide. -
Godt, men hvis nu Alle vil nyde? - Saa holder vi dem
nede med den væbnede Magt. - Og hvis nu den vender sig
imod dem, der vil bruge den? - Nej, da er det bedre
at støtte sig til Nationen. - Men Begrebet Nation
svarer kun til et Mindretals Interesser. Hvorledes
skal man i Fremtiden faa de Mange til at udsætte deres
Liv for de Faas Interesser. - Ved at oplyse dem. -
Ingenlunde, tvertimod! At lade sig slaa ihjel for en
Sag, er en stor Barnlighed, den største Barnlighed,
da den er uoprettelig. Tænk, at Millioner har ladet
sig slaa ihjel for upersonlige Væsener som Staten,
Kirken! - Lige meget; nu var de dog døde alligevel. -
Naar Tyrkere og Kristne slaas, tror de, at hvis de
dør i den hellige Krig, kommer de i Paradis. Men
hvis den Enes Paradis er til, er den Andens det
ikke. De tænker endnu ikke. at altsaa er rimeligvis
intet af de to Paradiser til. Forfængelighed! -
Se til Tyrkerne! De drives ind i Slaget ved Hjælp
af falske Veksler paa det evige Liv. - Saadanne
falske Veksler burde forbydes; thi de skaber en
Underlegenhed for de civiliserede Folkeslag, der
ikke tror derpaa. Den raaeste bliver Sejerherre og
bliver som Sejerherre endnu raaere. - Med andre Ord:
Oplysningen nedbryder Staternes Modstandskraft. Alt
er Forfængelighed. Filosofien, som nedbryder Fordomme,
nedbryder selve Livets Grundvold.
Kun Skønheden træder under denne Nedsabling af
anerkendte Magter frem som en beundret Virkelighed,
legemliggjort i Iniperias Skikkelse. Som paa Trods,
men uden Trods, har Renan i sine Skuespil gjort
den store Kurtisane til Skønhedens og Kærlighedens
Repræsentant. Hun personliggør Skønhedens Verden
som Prospero Tankens. Balzac havde malet hende med
kunstnerisk Begejstring; Renan anerkender hende som
fuldt berettiget Livsmagt og forhandler med hende
som Magt med Magt.
Han lader hende forkynde Skønhedens og Kærlighedens
Uforgængelighed: Alt er flygtigt, men det Flygtige er
undertiden guddommeligt. Se til Sommerfuglen. Den er
kun et ganske kort Afsnit af Ormens Liv, som Blomsten
er nogle Øjeblikke af Plantens Tilværelse. Men
Kærlighed gør det Under, at det plumpe, krybende
Insekt bliver vinget, idealt. Sommerfuglens Liv er
i nogle faa Timer det højeste: blomstre, elske, dø.
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
