Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Ernest Renan (1823–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ernest Renan
35
beskafne, i hvilke den civiliserede Verdens religiøse
Grundfore-stillinger blev til.
Hans Jesus er aandfuldt opfattet, blødt udført, en
Statuette af Elfenben. Stilen mangler Sikkerhed og
Storhed, ikke Finhed.
Renans Ubestemthed var ham her nu og da i Vejen;
hans Lyst til at sige Ja og Nej. Voltaire havde sagt
Nej, Teologerne Ja; som uenig med begge bekræftede
og benegtede han undertiden i ét Aandedræt. Hans fra
først af altfor store Ærbødighed for Overleveringen
skadede især de ældste Udgaver af Værket. Han
kan her ikke siges fri for et valent Forhold til
Kilderne. Idet han tager det fjerde Evangelium
som Kilde fra det første kristelige Aarhundrede,
kommer han til paa uhistorisk Maade at sværte Jesu
Karakter. Hans Blik har trængt igennem Tidernes Taager
og skuet mangt et Træk, som synes at have hørt den
store Skikkelse væsenligt til; men undertiden lever
han sig for personligt ind i den, moderniserer den
uvilkaarligt og tillægger den sine Yndlingsegenskaber,
saaledes f. Eks. naar han kalder Jesus Grundlægger af
«den store Lære om den oversvævende Ringeagt». Man
faar nu og da det pinlige Indtryk, at hanlselv har
staaet Model.
Renan elsker Jesus, som han elsker de store
Blide og Vise. Ganske saaledes elsker han Marcus
Aurelius. Han har til Gengæld en levende Antipati
mod de Voldsomme, Fanatikerne, Handlingens Mænd i
Religionens Verden. Paulus er ham imod som Luther.
Renan voksede under Behandlingen af sit store
Æmne. Alt som Arbejdet skred frem, blev han det i
højere Grad voksen; alt som det formede sig under
hans Hænder, fik han en stedse mere beroligende
Følelse af sin aandelige Overlegenhed. Og med den
stigende Overlegenhed fulgte stigende Ligegyldighed
for Omverdenens Omdømme om ham.
Der udviklede sig hos ham en Menneskeforagt saa stor,
at den syntes godlidende og virkelig ogsaa var det.
Hans bestandigt videre og friere Blik røbede sig i det
stedse tiltagende Herredømme over Stoffet. Tyskland
har adskillige Fagmænd af Renans Rang, ja ikke
faa, som overgaar ham baade i Lærdcui og i strengt
videnskabelig Aand. Men de fordyber sig i deres Stof,
saa deres Personlighed bliver borte deri; de svæver
ikke over det. De er Bogmænd, ikke Verdensmænd;
Kritikere, ikke Bygmestere; Forskere og Tænkere,
ikke frie Aander og frie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
