- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
34

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Ernest Renan (1823–1892)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

34 Ernest
Renan

Kikkert, som rykker os fjerne Tider nær. Fysiologien
har Mikroskopet. Den literære Kritik er det
Mikroskop, der gør det skjulte, sjælelige Træk stort
og tydeligt. Fysikeren har sine fine Instrumenter
til at maale Lufttryk og Varme. Kritikeren har i
sin medfødte Modtagelighed og i den mangeartede,
han efterhaanden uddanner hos sig, det Barometer,
hvormed han maaler fjerne Tiders Luftlag, Termometret,
hvormed han maaler Lidenskabernes Hede. Kemikeren har
det kostelige Redskab, en Vægt. Kritikeren har i sin
Evne til at prøve det Læste en finere Vægt end nogen,
som findes i den udvortes Verden.

Det Forarbejde, Renan fandt gjort af tyske og
hollandske Videnskabsmænd, var beundringsværdigt ved
Lærdom og Skarpsindighed. Man havde (for at bruge
en Lignelse, Renan engang har anvendt) forefundet
Bibelen omtrent i den Tilstand, hvori de i Herculanum
udgravede Bogruller fandtes. Tusinder af Skrifttegn
mellem hverandre, Bladene sammenklæbede til en Masse,
det ene Blads Tekst trængt ind i det andets. Et
Arbejde som det, her at skille Blad fra Blad, var
genialt indledet og i fuld Gang, da Renan begyndte
sine Oldtids-Studier.

Han var som Kritiker mindre en skillende og
sønderdelende end en samlende Aand. Han drog
Linjer mellem de faste Punkter, de germanske Lærdes
Arbejder gav ham i Hænde. Han kendte Menneskesjælen
saa godt, at han i Reglen saa det hver Gang Mulige
og mellem to Muligheder fandt den sandsynlige og
blandt de sandsynlige Forklaringer fastholdt den,
som havde indre Sandhed. Saaledes har han i tolv
store Bind fortalt Israels Historie og Kristendommens
Oprindelse.

Han gik først lige til det, der fængslede ham mest,
Jesu Personlighed. Og han gjorde for at nærme sig den
Skridtet, som Ingen, der vilde skildre Jesu Levned,
før ham havde gjort. Han rejste over til Palæstina
og fyldte sine Øjne og sit Sind med Indtrykkene af
de Steder og Egne, hvor Jesus havde levet og vandret.

Jordbundens og Bjergenes Former, Flodernes Løb og
Søernes Leje er i Aartusinder ens. I Østerland har
desuden Teltenes og Husenes Former, Klædedragtens
Snit, Sysselsættelsernes Art, den ved Klimaet bestemte
Levevis i Aartusinder holdt sig uforandret, saa Renan
til en Begyndelse indsugede en levende Forestilling
om, hvorledes de Naturforhold og de Omgivelser
havde været

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free