Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Ernest Renan (1823–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ernest Renan
33
bar Forundring. Han udspændte alle sit Væsens Fangarme
for at gribe og begribe den.
Grækerfolket har skabt vor Kultur, vor Kunst og
Videnskab, har givet Europa politiske Ideer; men
det fængslede ham mindre end det israelitiske; thi
det var ikke saaledes nærværende i vort Liv. Den
Dag idag er Europas Fester jødiske, ikke græske,
Europas Gud jødisk, ikke græsk. Den Bog, der i
den civiliserede Verden anses for hellig, er en
Samling jødisk Literatur; Massernes Begreber om
Pligter og Tro, om Livet her og hisset, stammer fra
Palæstina. Europas Ideal fødtes i Nazareth.
Alt, hvad der var kvindeligt i Renan, følte sig
tiltrukket og imponeret .af Israels Aand.
Han studsede ved dette: en lille Folkestamme,
bestaaende først af Nomader, saa af Agerdyrkere,
yderst krigersk af Nødvendighed - uden Skibsfart,
da den var udespærret fra Havet, uden Handel, som
var i andre Stammers Hænder, uden Bygningskunst,
ganske uden Videnskab - havde kun fuldført én
aandelig Daad, kun efterladt én Frembringelse:
Religion, eller rettere to Religioner, som i deres
Væsen blot var én, da den oprindelige Kristendom kun
paa mere almenfattelig Maade gentog, hvad jødiske
Profeter 750 Aar tidligere havde sagt. Grækerne havde
efterladt os Samfundsformer, videnskabelige Grundsyn,
Mindesmærker og Kunstværker, der aldrig kunde gaa
i Glemme. Israeliterne havde kun frembragt Et. De
havde udstødt et saa energisk, saa lidenskabeligt
Skrig efter Retfærdighed, at det efter næsten 3000
Aars Forløb endnu lød i vore Øren.
Dette tiltalte hans Idealisme, og selve det,
at Alt laa saa langt tilbage i Tiden, var endnu
en Tiltrækning for ham. Der er Historikere,
som kun føler sig vel, naar de har sikker Grund
under deres Fødder; de elsker det Anskuelige,
Haandgribelige. Renan derimod saa godt i Mørke,
gerne i Mørke, spejdede helst ind i fjerne Tider
og følte med Tilfredsstillelse deres Tilstande og
Følelser faa Liv for hans indre Sans. Om det netop
var hine gamle Tiders Liv, som det blev levet - hvem
kan afgøre det! Men ud fra det Lidet, vi véd, anede
og gættede han godt. Han anvendte alle sine Evner paa
at levendegøre tusinde Aars Tænke- og Følemaader af
hin længst forgangne Fortid. Der gives dertil kun
ét Middel, den Aandsudvikling, vi kalder Kritik,
som intet tidligere Aarhundrede har kendt.
Astronomien har Kikkerten. Den historiske
Kritik er den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
