Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Ernest Renan (1823–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 Ernest
Renan
skræmte. Renan hører til den store Gruppe
af Romantikere, som tilbringer deres Liv med at
bekæmpe Romantiken.
I øvrigt forblev han som Menneske i Privatlivet
uverdslig, blidt stædig, Idealist uden Uforsigtighed
og uden Uklogskab. Han kom i den sidste Snes Aar godt
ud af det med enhver fransk Regering.
Renan anfører selv billigende det Udtryk om sig; Han
tænker som en Mand, føler som en Kvinde og handler
som et Barn. Han følte stærkt, men som de Kvinder, med
hvem Hjertet aldrig løber af, og handlede uverdsligt,
men som de Børn, hvis Ubekendtskab med Livet ikke
udelukker en instinktsikker Kløgt.
Hans Følemaade gjorde hans Tanke smidig, smidigere,
end det maaske hidtil var set, undtagen hos
saa store Aander som Goethe eller saa fine som
Sainte-Beuve. Han var stærk i at forstaa det
Sammensatte og Afskygningsrige. Medens hans Ven og
Samtidige Taine, der var lige saa afgjort anlagt
paa at forstaa, overalt søgte Grundlinjerne, det
Blivende og Faste i Foreteelsernes Mangfoldighed
og Omskiftelighed, Knokkelbygningen, Gra-niten,
Højdedragene, Vandskellene, hvorfra man ser
Livets Floder dele sig og strømine til forskellige
Sider, forfulgte Renan disse Floder i alle deres
Krumninger og Bugtninger. Han skyede det Grelle og
Afgørende. Andre havde set og saa Sandheden i klare,
stærke Farver, saa den rød eller blaa eller skinnende
hvid. Han troede aldrig, den kunde fanges i saa
rummelige Ord. Han saa den, som han sagde, i Nuancer,
i umærkelige Overgange fra én Farve til en anden.
Paa hans Barndoms Enfold var fulgt den moderne Kritiks
uendeligt mangfoldige Modtagelighed.
Saaledes udviklet og udstyret fandt han det Æmne, der
skulde blive Genstand for hans hele Livs Forskning og
en af Hovedgenstandene for hans Fremstillingskunst Den
saaledes udrustede unge Personlighed stod Ansigt til
Ansigt med Israels Aand. Og han, den unge frigjorte
Katolik fra Bretagne, fortabte sig i Beskuelsen og
Studiet af den Genius, der traadte ham i Møde fra
det gamle Palæstina.
Han kendte da endnu kun lidet til den hellenske Aand,
og der gik mange Aar, før han nedskrev den Bøn,
han med en Blanding af Digtning og Sandhed paastaar
paa Akropolis at have bedet til Athene. Men denne
israelitiske Genius med sin særegne Mandighed og sin
religiøse Begejstrings Ild slog ham med frugt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
