Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Ernest Renan (1823–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36 Ernest
Renan
Kunstnere tillige. Men en frigjort Aand, der
svævende over sit Stof behandlede det i Kraft af sin
Livserfaring - netop dette var Renan.
Dog dette legende Herredømme over de Genstande,
han behandler, skyldte han den sidste store Faktor,
der bestemte hans Originalitet - Paris.
Paris gav ham den dybe Væmmelse for Pedanteriet,
overhovedet den sidste store Overlegenhed. Den
blev til Slutning til Overlegenhed ogsaa over
Paris; men det Afgørende er, at efterhaanden
var Bretagneren bleven Pariser, Herders Lærling
Hovedstads-Franskmand. Var han indtil 1870 endnu
en halv Tysker, saa blev han efter Krigen og
Fredsslutningen en hel Pariser og fik i Alderdommen
sin egenlige Ungdom. Men det, som stempler den gode
Tone i Paris’s aandeligt afgørende Krese, er den
formfuldc Hensynsløshed.
Han har lært meget af enkelte Personligheder,
meget af Berthelot som Tænker, meget af George Sand
som Skribent, (hans Landskaber minder om hendes);
men mest har han lært af Paris. Og han var tilsidst
helt Pariser, for saa vidt man kan kaldes saaledes,
naar man kender seks eller syv Kulturer ud og ind og
selv kan kaldes en lille Kultur.
Han havde begyndt med at afsky Béranger for hans
godmodige Fladhed, det gallisk Populære i ham. Han
endte med selv at blive gallisk populær, faderlig og
skemteftild paa en beslægtet Maade om end i en meget
højere Potens, end Béranger havde været det.
Han var tilsidst som en Kvintessens af fransk Aand,
et Kraftuddrag af det, der er finest i den. Med den
Indtrædende Oldingealder blev Overlegenheden til en
Art serenitas, skyfri Munterhed og Klarhed.
Et Vidnesbyrd derom er den lille Række filosofiske
Skuespil, Renan skrev og udgav i Aarene 1878-1886.
Skønt Teatrene i vore Dage nærmest er blevne
Forlystelses-anstalter for de Fattige i Aanden, for
den store Del af Borgerstanden, som ikke gider læse
eller ikke kan læse, bevarer den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
