Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Ernest Renan (1823–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 Ernest
Renan
skrev i min Notebog denne Linje: «Der var engang et
andet Frankrig». Der havde jo dog engang været et
vaagent, begejstret, poetisk, for hele Menneskeden
følende Frankrig. Det synes som om et saadant
Frankrig lidt efter lidt vil fremgaa af Ulykkerne
og Fornedrelsen, der, om den end ikke har bragt
andet Godt, dog har ført alle ædelt stræbende Aander
ind paany paa den ene rette Vej, den som fører til
Virkeligheden.
Dog for at Virkeligheden kan naaes, er det fremfor
Alt nødvendigt, at man i Frankrig har aabne Øjne
for hvad hine Ulykker betydede og for hvad Tyskland
i vore Dage er, og at man ikke nøjes med at se sin
byrdefulde Nabo i Hadets Vræng-spejl. I den Henseende
har Landets ypperste og kundskabs-rigeste Mænd et
stort Ansvar, Ingen et større end Renan, der sikkert
i de sidste tolv Aar har været anset for Frankrigs
fineste Aand. Andre har en større Læsekres, som Victor
Hugo, atter andre, som Teaterdigterne en mere larmende
Almenyndest, men blandt Nationens Udkaarne har længe
ingen været saa højt an-skrevet, saa uanfægtet, saa
beundret som Renan. Hans Form gjaldt og gælder for
den mest udsøgte i Frankrig. Ingen Prosastil bliver
nogensinde af de kræsne Kendere, af Tankens Mestre, af
Videnskabsmændene, af de Damer, hvis Dom man paaagter,
sat i lige Linje med hans. Alle bliver ansete for
grove eller hverdags eller tvungne, farveløse eller
overkolorerede ved Siden af ham. Nævner man Goncourt,
hedder det: «Hvor kan De nævne ham sammen med Renan,
han er forkunstlet, Renan naturlig.* Taler man om
Taine, saa bliver man bedt om ikke at sammenligne
en Aand, der arbejder under Maskintryk, med en, hvis
Indfald strømmer af sig selv; About er en Spasmager,
Flaubert en Leversyg, de ringere betegnes enten som
unaturlige eller som tykhudede, ligefremme, plumpe i
Sammenligning med Renan. Æselsryttere er de; han alene
sidder højt til Vejrs paa sin knejsende østerlandske
Dromedar med de sirlige Ben.
Allerede 1870 var Renan jo naaet saa højt i Ry,
at ingen Stemme løftede sig imod ham, ja end ingen
Forundring blev lagt for Dagen, da han i sit første
berømte Brev til Strauss uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
