Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Ernest Renan (1823–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ernest Renan
19
videre optraadte som Frankrigs Talsmand overfor
Tyskland. Man overlod ham stiltiende det selvtagne
Hverv.
Indtil 1870 havde han, som alt berørt, i sit Fædreland
navnlig forfægtet tyske Tanker og tysk Aand. Det
kunde ikke undre, at han fra hint Tidspunkt af ophørte
dermed. Men han gjorde mere, han slog om. I en Slags
patriotisk Angersrus begyndte han, for ligesom at
tilkøbe sig sit eget og andres Aflad, at give alle
sine Skrifter en Braad ud mod Tyskland. I Brevene til
Strauss gav han Tyskerne en Lære, der til Dels var
velfortjent, men i sit Værk Antikristen (o: Nero)
blandede han paa en forstyrrende Maade Erindringen
om Paris’s Belejring ind i Skildringen af Jerusalems
Erobring tinder Titus; i sin Tiltrædelsestale til
det franske Akademi gjorde han det bekendte Udfald
mod det tyske Rige med dets «aandløse Adel og dets
store Feltherrer uden velklingende Ord» (des grands
capitaines sans des mots sonores) saa ubehændigt, at
det saa ud som en Selvironi. Thi Ducrot, der udtalte
det velklingende Ord, at han ikke vilde vende tilbage
uden som Sejrherre eller som Lig, og der saa vendte
hjem, døbt af Folkevittigheden «General Hverken det
ene eller det andeb, syntes formelig her stillet op
som den rette Mand mod den fraseløse Moltke, der vel
gærne tav, men i al Stilhed havde vundet ethvert Slag,
han nogensinde havde kommanderet. Forgæves søgte Renan
at bortforklare disse Ubesindigheder i sit store
Brev til en tysk Fe/2, der jo forøvrigt som alt,
hvad han har skrevet, lyser af Aand og glimrer med
den fornemme Overlegenheds Facetter.
Hans Drama Caliban gjorde Opsigt. Der aabenbarede
sig i denne filosofisk" digteriske Fortsættelse
af Shakespeares Stormen en ny Side af Renans
Talent. Dramet var den fine Videnskabsmands
poetiske Hjærtesuk over det efter Kejserdømmets
Fald frembydende Demokrati. Det var destilleret
Ironi. Indtrykket var: en Mand, der efter sin egen
Mening godt kunde være ene om sin Verdensforagt, men
som dog nok holdt af .- ganske fint, gjennem Nynnen
af Melodien til en Vise, som, andre plum-pere Sangere
vilde have givet halvkvædet - at lade Samtiden vide,
hvor grænseløst han ringeagtede den.
Man kunde læse temmelig langt ind i Dramet
Ungdomskilden, der udkom som Fortsættelse af Caliban,
og nyde de mange olympiske Tanker, som kun Renan
tænker og har Udtryk for, uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
