Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Ernest Renan (1823–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ernest Renan
17
var; men at det skulde gaa saa hurtigt, hvem kunde ane
det! Sig ikke, at vi endnu kan sejre. Vi kommer aldrig
til at sejre mere, vi har aldrig paa nogen afgørende
Maade og under denne Kejser overvandet Folkeslag,
over hvilke vore Sejre kan siges at betyde Noget, naar
Talen er om Prøjsen, Araberne er Verdens sletteste
Taktikere.* Mere end én Gang brød han ud: «Har man
nogensinde hørt Sligt! stakkels Prins! stakkels
Frankrig!» Han var saa heftig, at han gav sin Vrede
Luft i Forbandelser over alle de Styrende, der
efter hans atter denne Gang meget lidet unuancerede^
Opfattelse tilhobe var Dosmere og Skurke. «Hvad er
denne Palikao? en Tyv, en erklæret Tyv, for hvem alle
gode Huse er lukkede. Og Jérome David? en Kæltring,
en Morder, der i Amerika har dræbt fire Mennesker og
ved Flugt har unddraget sig sin Straf! Og det er i
disse Menneskers Haand, at vor Skæbne hviler !>
Jeg saa Taarer i hans Øjne og sagde ham Farvel. Jeg
har ikke set Renan siden den Dag. Han genvandt hurtig
sin Ro og sit Herredømme over den første Smerte. Men
i hine Øjeblikkke var Renan en Anden, end dengang han
skrev: «Den Lærde er Tilskuer i Naturaltet Han véd,
at Verden kun tilhører ham som Studiegenstand, og selv
hvis han kunde omdanne den, vilde han maaske finde den
saa selsom, saaledes som den er, at Tilbøjeligheden
dertil vil forgaa ham». Fuldt har Renan vel aldrig
ment disse kolde og aristokratiske Ord; men har
han nogensinde ment dem, saa har han i Aaret 1870
gennemlevet Sindsbevægelser, under hvilke han ikke
mente dem. Jeg har i min Bog Den franske Æsthetik
i vore Dage skildret den slappende Indflydelse, som
det at leve under Herredømmet og Trykket af hvad man
kaldte «en fuldbyrdet Kendsgerning*, det voldeligt
oprettede andet Kejserdømme, havde udøvet paa franske
Videnskabsmænd. En Tilbøjelighed til Godkendelse
af alt engang Iværksat har i dette Tidehverv været
at bemærke i den franske Aandsvidenskab. Spor af
denne Indflydelse mærkedes overalt i Selskabslivet,
i Samtaler. Den fuldkomne Frihed for enhver Art
Begejstring var næsten bleven enstydig med Dannelse
og Indsigt. En ung Fremmed havde daglig Lejlighed til
at undres over den Tilbageholdenhed og Ligegyldighed,
som selv de Bedste lagde for Dagen, saasnart Talen
kom paa nogensomhelst praktisk Reform, og jeg husker,
hvorledes jeg en Aften i Maj mismodig kom hjem og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
