Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Ernest Renan (1823–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ernest Renan
11
at regeres af Seminarister? Den eneste Aarsag, hvorfor
vi nu er nødte til at sysle med alle disse Spørgsmaal,
det er, fordi denne Flok Gadedrenge (ce tas de gamins)
i sin Tid paatvang os den almindelige Stemmeret. Nej,
lad os være enige om, at kun hos den højt Dannede
er Dannelsen et Gode, men at de Halvdannede kun
kan betragtes som unyttige og indbildske Abekatte.»
Jeg talte om Nødvendigheden af at modarbejde Paris’s
altop-slugende Magtfylde, om at hæve Lyon. «Lyon,»
udbrød han i fuldt Alvor, nuan vil dog for Himlens
Skyld aldrig falde paa at gøre Provinsbyerne til
aandelige Midtpunkter; de kom lige straks under
Bisperne.» «Nej,» føjede han med pudsig Overbevisning
til, «i Lyon vil man aldrig gøre Andet end Dumheders
Man vil efter disse Ytringer af den Mand i Frankrig,
der mere end nogen anden har kæmpet for en Forbedring
af Undervisningsvæsenet for de højere Skolers og
Universiteternes Vedkommende, maaske bedre forstaa,
hvorfor i Frankrig de Frisindedes Ligegyldighed har
gaaet Haand i Haand med den katolske Gejstligheds
Lidenskabelighed, naar Talen var om ved Lov at bøde
paa den Uvidenhed hos de lavere Klasser, der senere
har vist sig saa farlig for Landets ydre og indre
Sikkerhed.
Den gamle Philaréte Chasles, der sandelig ingenlunde
vnr tilbøjelig til Fædrelanderi, gjorde sig en Aften
i Maj Maaned 1870 til den Grad lystig over min Tro
paa den tvungne Undervisnings genfødende Kraft, at han
kaldte den mit Revalenta arabica (et dengang udskreget
Lægemiddel, der skulde hjælpe for Alt) og paastod,
jeg indbildte mig, at man ved at indføre den vilde
gøre Menneskeslægten lykkelig for alle Tider. Ogsaa
han spurgte mig, om jeg ikke troede, at Bønderne var
tilstrækkeligt gode Familiefædre og tilstrækkeligt
gode Soldater uden den. Krigen lærte snart disse Mænd,
at det er en hidtil ikke nok paaagtet Styrke hos en
Soldat, at han kan læse og skrive. Mærkværdigt var
det imidlertid at se, hvorledes Tanker, der skulde
synes udelukkende at maatte tilhøre den katolske
Gejstlighed, som f. Eks. denne Forestilling om den
ubetingede Skadelighed af ufuldstændig Kundskab,
efterhaanden havde kunnet vinde en saadan Autoritet i
et af Katolicismen længe paavirket Land, at de under
en lille Form forandring beherskede selv den katolske
Tros mest udpegede og mest afgjorte Modstandere.
En anden, ligesaa lærerig Anvendelse af den Renan7ske
Lære: at hvad der var godt for Tyskland eller Norden
ikke derfor duede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
