Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Ernest Renan (1823–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 Ernest
Renan
for Frankrig, hørte jeg en Dag i Renans Fraværelse
paa hans Landsted i Sévres. Samtalen faldt paa det
franske Fornuftægteskab, og hans tyskfødte Hustru,
en Datter af Maleren Henri Scheffer, der imidlertid
var ganske gennemtrængt af Renans Ideer, forsvarede
den franske Maade at stifte Ægteskabet paa, i Kraft
af en Aftale mellem Frierne og Forældrene og efter
ganske faa, pligtskyldige Besøg. «Denne Maade at
gifte sig paa,» sagde hun, «vilde ikke eksistere,
ifald den ikke havde sin Aarsag. Jeg selv, som er
tysk, har ikke giftet mig paa den Manér, skønt vi
levede i Frankrig. Hver Gang, man foreslog mig at
tage en Frier i Øjesyn, erklærede jeg altid, at jeg
slet ikke vilde se ham. Blot det, at han var en Frier,
var nok til at gøre ham afskyelig i mine Øjne. Jeg har
ogsaa kendt min Mand mange Aar før vort Bryllup. Men
hvem kan indvende Noget, naar man ser, som jeg har
set det med saamange af vore Venner (og hun nævnte
den og den), at man er bleven forestilt for hinanden
en Uge før Brylluppet, og at Ægteskabet er blevet
lykkeligt og tilfredsstillende for begge Parter l»
Da jeg i disse Ord halvvejs saa en Udflugt for ikke at
maatte fælde Dom over nære Venners Forhold, halvvejs
et Kendetegn paa den franske Tilbøjelighed til at gøre
enhver National-ejendommelighed, hvor uheldig den end
er, til en uforanderlig og som saadan dyrebar Folke-
eller Race-Egenskab, lagde Taine, hos hvem jeg ved
Frokostbordet ytrede mig i denne Retning, pludseligt
sin Haand paa Hovedet af sin lille Datter, et Barn
paa 2 Aar, og udbrød: «Saa De vil, at jeg skulde give
min lille Pige til det første det bedste Mandfolk,
der uden at henvende sig til os, hendes Forældre,
kunde tilsnige sig hendes Hjerte. Husk dog paa,
hvor stor en ung Piges Uerfarenhed er, og glem
dog ikke, hvorledes den virkelige Verden ser ud,
hvilke Kæltringer der gives, hvilken Fortid, hvilke
Sygdomme, hvilke bestialske Tilbøjeligheder en ung
Mand kan have, Egenskaber, som en Faders Øje aner,
men som en ung Piges uskyldige Sind hverken kan eller
bør kunne tænke sig Tilstedeværelsen af. Verden er en
Fjende. Skulde jeg ikke efter Evne forsvare min lille
Pige mod Fjenden? Naar der da engang om en femten
Aar melder sig Friere til hende, saa vil vi, hvis vi
lever, bære os saaledes ad: vi vil udskille dem, som
ikke kan komme i Betragtning, enten paa Grund af deres
Forhold eller paa Grund af aandelige eller legemlige
Skrøbeligheder, vi vil foretage en Sigtning, og vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
