- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
10

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Ernest Renan (1823–1892)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

10 Ernest
Renan

samme Slags ærgerrige Mystik, er lige hildede i
Hjernespind, de er saa at sige besvogrede ved deres
fælles Forhold til Kimæren.» Allerede i Aaret 1851
havde Oilivier ofte sagt til Renan: «Saasnart jeg
kommer til Magten, saasnart jeg bliver Førsteminister
. . . .»

Naar jeg nu under disse Samtaler berørte
Nødvendigheden af tvungen, gratis eller yderst billig
Undervisning i Frankrig, en Tanke, som jeg overalt
havde Anledning til at forsvare, da den overalt blev
behandlet som en Urimelighed eller soni en gammel
Grille, man længst var kommen ud over, saa var
Renan efter min Forestilling saa paradoks, at jeg
tit neppe kunde tro paa hans Alvor. Hans Modgrunde
har især Interesse, fordi man allevegne kunde høre
lignende fremsatte af Frankrigs fremragende Mænd
under det andet Kejserdømme, kun i anden Form. Renan
paastod for det Første, at tvungen Undervisning var
et Tyranni. «Jeg har selv», sagde han, «en lille Søn,
som er Krøbling. Hvor tyrannisk at ville tage ham fra
mig for at undervise ham.» Jeg indvendte, at der gaves
Undtagelser i Kraft af Loven. «Saa vilde Ingen sende
Børnene i Skole», svarede han. «De kender ikke vore
franske Bønder; de vilde aldrig bekymre sig derom. Lad
dem dyrke deres Jord og betale deres Skatter, eller
giv dem et Gevær i Haanden og et Tornyster paa
Ryggen, og de er de bedste Soldater af Verden. Men
hvad der passer for den ene Race passer ikke for den
anden. Frankrig er ikke et Land som Skotland eller
Skandinavien; de puritanske og germanske Sædvaner
passer ikke her. Frankrig er f. Eks. ikke noget
religiøst Land, og ethvert Forsøg paa at gøre det
dertil vil strande. Det er et Land, som frembringer to
Ting: hvad der er stort og hvad der er fint (du grand
et da fin). Den agtværdige Middelmaadighed vil aldrig
findes her. I disse to Ord indbefattes Befolkningens
højere Trang, forresten vil den kun Et: more sig,
gennem Fornøjelser føle, at den lever. Og endelig, tro
mig, det er min faste Overbevisning, at den elementære
Undervisning ligefrem er et Onde. Hvad er et Menneske,
der kan læse og skrive, jeg mener et Menneske,
der ikke kan Andet end læse og skrive? Et Dyr. et
dumt og indbildsk Dyr. Giv Menneskene 15 til 20 Aars
Undervisning, hvis De kan, eller Ingenting! Hvad der
ligger imellem er saa langtfra at gøre dem klogere,
at det kun fordærver deres elskværdige Naturlighed,
deres Instinkt, deres medfødte sunde Fornuft og gør
dem utaalelige. Er noget værre end

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free