Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Ernest Renan (1823–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ernest Renan
9
som Stilen i en Provins-Avis.» Hans bekendte, skærende
uretfærdige Artikel om Feuerbach forbauser mindre,
naar man hører, indtil hvilken Grad Dickens’ Mangler
bringer ham til at o\7erse hans Fortrin. Det er den
samme, til det Sygelige udviklede Sans for en klassisk
og tempereret Udtryksmaade, der støder Renan tilbage
fra de lunefulde, om Shakespeares Narre mindende
Snurrigheder i Dickens’ Stil og fra Feuerbach’s
lidenskabelige og hensynsløse Form; Englænderens
geniale Maniererthed forekommer ham provinsiel,
Tyskerens Tordnen og Lynen, Ophidselse og Udraab
synes ham at have en Slags tobaksagtig Bismag af den
tyske Studenter-Ugudeligheds Pedanteri. Han er i sin
literære Smag Romaner og Pariser, klassisk og dæmpet.
Renan stod i Forsommeren 1870 i Begreb med at
tiltræde en Rejse til Spitzbergen i Følge med Prins
Napoleon. Kort før denne Rejse talte han en Dag om
Politik. «De kan lære Kejseren fuldstændig at kende af
hans Skrifter,* sagde han*). «Han er en Journalist paa
Tronen, der altid udspørger den offenlige Mening. Da
hans hele Magt afhænger af den, behøver han trods
sin Underlegenhed mere Kunst end Bismarck, der
kan sætte sig ud over næsten Alt. Endnu er han kun
legemligt, ikke aandeligt svækket, men han er bleven
yderst forsigtig (extrémement cauteleux) og har en
Mistillid til sig selv, som han tidligere ikke kendtes
Renan bedømte Napoleon III omtrent som Sainte-Beuve
gør det i det bekendte Brudstykke om Kejserens Bog
Cæsars Liv, der udkom efter hans Død, i hvilket han
stempler Cæsarerne «af anden Klasse*, dem, der er
«fødte i Purpuret eller ved Siden af Purpuret* og ved
hvilke der er «noget Pinligt, Udarbejdet og ligesom
Fabrikeret*. Ollivier, der i hine Dage gennemløb sin
korte, lidet glimrende Bane som skin-konstitutionel
Førsteminister, og hvem Renan meget længe havde kendt,
bedømte han med Strenghed. Han sagde: «Han og Kejseren
passer fortræffeligt for hinanden, de er aandeligt
talt i Familie sammen, de har
*) Anatole Leroy-Reaulieu har senere gjort et
vellykket Forsøg paa at karakterisere ham ud fra
dette Grundlag i Skriftet Un empereur, un roi, un pape
(1879).
G. Brandes: Samlede Skrifter. VIL
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
