Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Judichær (Gullænder), Søren Poulsen, 1599 - 1668, Præst og Sprogmand - Juel, jvfr. Juul - Juel, Axel, 1655-1720, Gouvernør i Trankebar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bog. Men ligesom han ved sine første Skridt i metrisk Retning
mulig er vejledet af den danske Kunstdigtnings Fader, Anders
Arrebo, saaledes er det sandsynligt, at han selv ikke har været
uden Indflydelse paa den Mand, der siden hævede Modersmaalet
saa højt, som det overhovedet naaede i det 17. Aarhundrede,
Thomas Kingo, som var født i Slangerup, gik i Skole der, medens
S. P. var Byens Præst, og endelig blev hans Efterfølger i Embedet.
Kirkehist. Saml. 3. R. III.
Nyerup og Rahbek, Den dsk. Digtekunst II, xxxii ff.
Paludan, Renaissancebevægelsen i Danm. Litt. S. 376. 378. 420 ff.
J. Paludan.
Juel, jvfr. Juul[1].
Juel, Axel, 1655—1720, Gouvernør i Trankebar,
Søn af Claus Eriksen J. og Sophie Gyldenstjerne til Nørre Vosborg og altsaa
Brodersøn af Niels J. og Jens J., oplærtes til Søen, men afskedigedes
1679 fra Flaaden som Kapitajn. 1681 udnævntes han til Kommandant
paa Dansborg og blev herved Gouvernør i Trankebar, da
Forgængeren kort efter rejste hjem. A. J. førte en heldig Krig
med Portonovo, men var for Resten uheldig, saa at de undergivne
klagede, og 12 af dem planlagde et Mytteri for at afsætte ham.
Aftalen udførtes ikke, men røbedes bagefter for A. J., der lod 2
af de sammensvorne henrette, 4 brændemærke osv. Ogsaa hjemme
var man misfornøjet, og i Okt. 1685 beskikkedes Oberstlieutenant
Wolf Henr. v. Kalnein til som «Obercommissarius» at afgaa til
Trankebar. Af ham opnaaede dog A. J. baade Kvittering og en
berømmelig Afsked, da han i Nov. 1686 drog til Madras. Her fra
lokkedes han svigagtig tilbage, stilledes for en Krigsret og dømtes
i Jan. 1687 til at føres til Danmark for der at staa til Rette. Som
Fange kom han i Kalneins Følge til Kjøbenhavn, hvor de
forskjellige Sager imod ham henvistes til 2 Domstole. Disses
Kjendelser gik herefter til Højesteret for der at behandles under ét.
I 37 paa hinanden følgende Møder varede den lidenskabelige
Kamp, under hvilken A. J. endog arresteredes i Retten i Henhold
til rejste Beskyldninger. Da disse siden underkjendtes, hævede
Retten Arresten paa Marcus Gjøes Tilskyndelse og frigav den
anklagede, inden Dommen endnu var afsagt, og førend Kongen havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
