- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
558

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Judichær (Gullænder), Søren Poulsen, 1599 - 1668, Præst og Sprogmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Biskop Brochmand, for Alvor tog S. P.s Evner i Brug. Efter at
være forflyttet til Slangerup fik han nemlig 1641 fra Biskoppen
sendt en Salmebog til Gjennemsyn og Rettelse med Hensyn til
Rim, Stavelsetal og Ordmaal samt Melodier, for saa vidt disse vare
laante fra «ufine Sange» ɔ: verdslige og Gadeviser. Meningen var,
at den saaledes forbedrede Salmebog skulde sættes i Musik af den
kgl. Kapelmester Jacob Ørn og udkomne i Trykken. Men som
saa mange større litterære Foretagender paa den Tid strandede
ogsaa dette paa Pengemangel og blev liggende i Haandskrift tillige
med den store Prosodi, hvori S. P. havde udviklet de ved Arbejdet
fulgte metriske Regler. Foreløbig udkom kun et Uddrag af denne
under Titel «Synopsis prosodiæ Danicæ eller kort Extrakt af
Rimekunsten» (1650).

Bestræbelserne for at føre Fortidens Naturdigtning over i
Kunstpoesi maatte først og fremmest rettes paa det ydre: i Steden for
at skrive Vers blot efter Øret maatte man lære at danne dem
regelmæssig; man maatte se at faa Poesiens tekniske Apparat i
Orden. I saa Henseende var Banen brudt allerede i det 16.
Aarhundrede af Niels Halveg og 1627 af P. Jensen Roskilde. Disses
utrykte Arbejder kjendte J. P. dog næppe; derimod var hans
samtidige, Rektor Hans Ravn i Slagelse, kommen ham i Forkjøbet
med Udgivelsen af en Metrik 1649, der er nok saa klar og vidner
om større Belæsthed, ogsaa i fremmede Litteraturer. Paa det
afgjørende Punkt, Forstaaelsen af, at Versifikationen i de moderne
Sprog maa bygges paa Betoning og ikke kan støttes til de antike
Kvantitetsregler, staar S. P. snarest tilbage for sine Forgængere,
og da hans Enke endelig efter hans Død fik udgivet hans store
«Prosodia Danica» (1671), viste dennes Indhold sig ikke at svare
til dens Omfang, i det den større Udførlighed til Dels beror paa
en vis forvirret Bredde og Snakkesalighed. Men det Fortrin har
S. P. fremfor vore tidligere Metrikere, at han behandler sit Æmne
paa Dansk, ligesom han overalt udtaler sig med stor Varme og
Kjærlighed om Modersmaalet: «Hvo sit eget Modersmaal ikke højt
agter, han burde med raadne Æg af hans Fædreland at udjages,
og aldrig burde han saa værdig at agtes, at han en dansk skulde
kaldes.»

S. P.s egne Forsøg i Digtekunsten indskrænke sig til nogle
Lejlighedsvers og rimede Exempler i Metrikken samt enkelte
bevarede Salmer, der ikke hæve sig over Tidens almindelige Rimerier
eller give Anledning til at beklage Tabet af hans forbedrede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0560.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free