Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juel, Carl, 1706-67, Hofembedsmand, Stiftamtmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
faaet Underretning i Sagen. Kong Christian V’s Vrede
derover gav sig fyndige Udtryk; men den endelige
Dom af 23. Dec. 1690 frikjendte virkelig A. J. mod
Betaling af Bøder til Beløb af nogle faa Tusend
Rdl. Resten af sit Liv tilbragte han i en Bondegaard,
som hans Farbroder Niels overlod ham, i Strammelse
paa Taasinge. Her døde han 1720, og hans Enke, Sophie
Amalie f. Parsberg, fulgte ham og deres 2 Sønner i
Graven 1740.
Museum 1894, I.
Fr. Krarup.
Juel, Carl, 1706-67, Hofembedsmand, Stiftamtmand,
var en Søn af ndfr. nævnte Etatsraad Knud J. (d. 1709)
og fødtes 22. Juni 1706. 1731
blev han tjenstgjørende Kammerjunker hos Dronning
Sophie Magdalene, 1735 tillige Assessor i Højesteret
og 1738 Stiftamtmand i Christianssand Stift og Amtmand
i Nedenæs og Raabygdelagets Amter. 1742 kaldtes han
tilbage for at overtage Stillingen som Hofmester
for Prinsesse Louise og udnævntes s. A. til Ridder
af Danebrog. Ved Kronprinsens Giftermaal næste
Aar blev han Hofmester hos Kronprinsessen og ved
Tronskiftet 1746 Overhofmester hos Dronningen. 1747
udnævntes han til Ridder af l’union parfaite og 1749
til Gehejmeraad. 1751 sendtes J. til Sverige som
overordentlig Ambassadør for at lykønske Kong Adolf
Frederik til Tronbestigelsen og tillige undersøge
den politiske Situation der. Han udnævntes ved
denne Lejlighed til Serafimerridder. Ved Kongens
Giftermaal 1752 med Juliane Marie af Brunsvig overtog
J. Stillingen som Overhofmester hos hende, men 1754
fjærnedes han helt fra Hoffet tillige med sin Hustru,
der var Overhofmesterinde hos Dronningen. Den
preussiske Gesandt Häseler, der roser J. stærkt
og kalder ham et af de bedste Hoveder i Landet,
tilskriver Bernstorff Skylden for denne Fjærnelse,
da han var bange for J.s Indflydelse hos Dronningen
og saa en Medbejler i ham. J. var nu Overhofmester
for det ridderlige Akademi i Sorø og Amtmand i Sorø
og Ringsted Amter fra 1754 -60, Stiftamtmand i Fyn
og Amtmand i Odense, Dalum, St. Knuds og Rugaards
Amter fra 1760-67. 1762 udnævntes han tillige med
Cai Rantzau til at repræsentere Danmark paa den
Kongres, der skulde træde sammen i Berlin for at
mægle mellem Danmark og Rusland, men da Kejser
Peter III blev myrdet inden Kongressens Aabning,
kaldtes Afsendingerne strax tilbage. 1763 blev
J. Gehejmekonferensraad, og 1766 arvede han efter sin
ældre Broder Niels J. (s. ndfr.) Stamhuset Taasinge. –
Han blev 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
