Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johan Adolf, Hertug af Pløen, 1634-1704, Overfeltmarskal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som den faktisk styrende. De kollegiale Raadslagninger vare nemlig
indskrænkede til et Minimum; en væsentlig Del af de Befalinger,
der ellers underskreves af Kongen, udstedte Hertugen i sit eget
Navn; ja, paa selve den enevældige Konges Befalinger satte J. A.
ligesom godkjendende sit Navn under Majestætens. Griffenfeld
derimod, som i den senere Tid havde draget Forsvarsvæsenet med
ind under sin Styrelse, fik ikke længere Del i Krigsforberedelserne
til Lands. Med den ham egne Energi og betydeligt administrativt
Talent tog J. A. fat paa disse, men han mærkede snart, at
Udrustningen af Flaaden, hvis Medvirkning skulde muliggjøre det
paatænkte Felttog i Skaane, ligefrem blev trukken i Langdrag.
Rigskansleren, der endnu havde den overvejende Indflydelse paa
Flaadens Anliggender, drev altsaa en Politik, der var modsat
Kongens, og da samtidig andre Forhold yderligere maatte rokke
Tilliden til Griffenfelds Karakter, modnedes den Tanke hos
Hertugen, at denne Politik bundede i Forræderi. Andre Omstændigheder
havde bragt Grev Fred. Ahlefeldt, ligesom J. A. en fordums
Ven og Beundrer af Griffenfeld, paa samme Tro, og efter, hvad
de seneste Undersøgelser have fremdraget, er det disse 2 Mænd,
der have styrtet den store Statsmand. Det var ogsaa J. A., der
med Kongen ransagede Griffenfelds Papirer, og det var gjennem
ham, at man indforskrev Anklageren, Otto Mauritius.
Nu var J. A. første Mand i Kongens Raad, og Krigsudrustningerne
skrede paa alle Omraader rask frem. Efter at den danske
Flaade var løben ud og havde forenet sig med den hollandske
Hjælpeflaade, gjorde Hæren 29. Juni Landgang ved Raa, syd for
Helsingborg. Paa forholdsvis kort Tid blev største Delen af Skaane
erobret: Helsingborg faldt 4. Juli, Landskrone By og Slot 11. Juli
og 3. Avg., Christiansstad («uden Ceremonier») 15. s. M., og man
havde saaledes vundet en Basis for videre Operationer. Planen
for disse – langs Kattegat at rykke frem og forene sig med en
fra Norge indtrængende Styrke – havde sin svage Side i
Operationslinjens alt for store Længde i Forhold til Basis. Men denne
Indvending faldt bort, da Flaaden viste sig stærk nok, ikke blot
til at hævde Herredømmet paa Søen, men ogsaa til direkte at
støtte Landhærens Foretagender og, om fornødent, at tjene som Basis
for disse. Bevægelsen indlededes ved, samtidig med at man drog
mod Christiansstad, hvor man haabede at træffe Carl XI og tvinge
ham til et Hovedslag, at detachere Generalmajor Duncan (IV, 363)
til Halmstad. Men undvigende Hovedslaget slog Carl XI Duncan,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
