Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johan Adolf, Hertug af Pløen, 1634-1704, Overfeltmarskal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og da J. A. 28. Avg. stod for Halmstad, havde han atter trukket
sig bort. Alt i alt var Fordelen dog endnu paa dansk Side, takket
være Hertugens kraftige Ledelse og den ypperlige Stemning, han
havde skabt i Hæren, særlig ved sin «gode Maner at leve», d. e.
den fyrstelige Rundhaandethed, hvormed han uddelte sin Part i
Krigsbyttet til syge og Saarede, dristige Partigængere o. 1.
Pludselig indtraadte der imidlertid en Slappelse af den Energi,
der hidtil havde præget den danske Krigsførelse. Efter at have
ligget en Maaned for Halmstad uden Resultat gik Hæren i
Vinterkvarter, hvornæst Hertugen rejste hjem til Pløen og kun vendte
tilbage for efter Kongens Forlangende formelt at nedlægge
Kommandoen. De nærmere Omstændigheder ved dette Omslag ere ikke
fuldt opklarede. Man har paastaaet, at J. A. ved sin Herskesyge
og Uomgængelighed havde skaffet sig indflydelsesrige Uvenner og
gjort sig utaalelig for Kongen. Man har ogsaa i hans Afgang fra
Overkommandoen, inden han ret fik høstet Frugten af sine
Anstrængelser, villet se en Nemesis, der ramte ham for hans Delagtighed
i Griffenfelds Fald, og det ikke ganske med urette, for saa
vidt som J. A. under alle Omstændigheder er falden som Offer for
en Mistænksomhed, der ikke laa til Christian V’s Natur, men var
fremkaldt ved den bitre Skuffelse, Kongen havde lidt ved at tro
sig forraadt af sin mest betroede Minister. Det gik saa vidt, at
man, da H. Høpfner (ovfr. S. 238), der havde staaet i Tjeneste hos
J. A.s Svigerfader i Wolfenbüttel, blev gottorpsk Kansler, kunde faa
Kongen til deri at se Bevis for, at J. A. spillede under Dække
med sin gamle Dødsfjende, Gottorp.
Til Trods for den fornærmelige Sigtelse ikke blot for Troløshed,
men ogsaa for Vankelmod og politisk Uforstand, der laa i
denne Mistanke, og som Hertugen med Føje tilbageviste i skarpe
Udtryk, lod han det dog ikke komme til et Brud; han vedblev
hele sit Liv at være en paalidelig Ven af Danmark og gav herved
det bedste Bevis paa Sigtelsens Grundløshed. Vel kom han ikke
mere til at tage Del i den Skaanske Fejde, saa haardt man end,
da kort efter hans Afgang det saa længe ønskede Hovedslag fandt
Sted (ved Lund 4. Dec.), havde faaet at føle, at hans rolige
Overblik manglede; men Kongen benyttede ham dog til Inspiceringer
af Tropper og Fæstninger i de tyske Provinser, ligesom J. A. baade
kaldet og ukaldet optraadte som Kongens Raadgiver i politiske og
militære Spørgsmaal vedrørende disse Landsdele. Han medvirkede
fremdeles ved udenrigske Forhandlinger, hvor hans Forbindelser,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
