Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johan Adolf, Hertug af Pløen, 1634-1704, Overfeltmarskal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Hovedstad. Regeringen overlod han dog foreløbig sin Moder
og blev selv i Østerrig, hvor han medvirkede til, at Processen om
Oldenberg og Delmenhorst fik det ønskede Udfald ved 2 i 1673 og 1674
afsagte Rigshofretsdomme. Vederlaget blev nu ogsaa ordnet i god
Forstaaelse – hvorved J. A. fik et Stykke af Segeberg Amt (Traventhal) –,
og den pløenske Linje knyttedes herved end nøjere til
den kongelige mod den fælles nære Frænde og bitre Fjende, Gottorp.
Handlelysten, som J. A. var, tilskyndede han, indtil videre dog uden
Held, Kongen til et aabent Brud med Gottorp og dets allierede,
Sverige og Frankrig, og det saa meget ivrigere, som han var
paavirket af den fælles-tyske Stemning, der fremkaldtes ved Ludvig XIV’s
Hærgningstog i Rhinlandene.
Imidlertid havde J. A. 4. April 1673 ægtet Dorothea Sophie af
Brunsvig-Wolfenbüttel (f. 17. Jan. 1653), Datter af Hertug Rudolf
August, og havde 1674 med Feltmarskals Rang overtaget Kommandoen
over 12-14000 Mand, som de brunsvigske Hertuger stillede
til den mod de franske udsendte Rigshær. Under Carl af Lothringen
kæmpede han mod den berømte Turenne i Elsass og
udmærkede sig bl. a. ved Ensheim. Aaret efter slog han, rigtignok
med en betydelig Overmagt, Marskal Créqui ved Conz, tvang
Trier til at kapitulere og tog Créqui til Fange.
Omsider havde dog ogsaa Danmark grebet ind i Krigen.
Christian V belejrede Wismar, og her sluttede J. A. sig til ham,
saa snart hans Korps var gaaet i Vinterkvarter. Den sejerrige,
unge General skal have tilskyndet Kongen til at gaa kraftigere til
Værks mod Fæstningen, og 13. Dec. blev denne taget med Storm.
Da Kongen efter dette første Held besluttede for Alvor at fortsætte
Krigen, men savnede en Overgeneral, var intet naturligere end at
tilbyde Hertugen Pladsen. Griffenfeld, med hvem J. A. siden
Forhandlingerne om Oldenborg havde staaet i venskabelig Berøring,
var lige saa ivrig herfor som Kongen. J. A. gik ind derpaa; han
afslog en kejserlig Udnævnelse til Generalfeltmarskal og traadte
20. Jan. 1676 i dansk Tjeneste som Overfeltmarskal, en Charge,
ingen anden end han har beklædt. Han blev Chef for det
Fodregiment, som hans lige afdøde Broder Bernhard (II, 136) havde
haft, og hvis Stamme bestod af nationalt Mandskab fra
Hertugdømmerne. End videre udnævntes han til Geheimeraad med Sæde
i Konseillet, Statskollegiet og Højesteret og overtog Forsædet i
Krigskollegiet, da Feltherren Hans Schack var syg; efter dennes
Død fik J. A. under 13. Marts Bestalling som Præsident, d. v. s.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
