Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Freund, Hermann Ernst, 1786-1840, Billedhugger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
urimelig Mængde af hans Tid og indbragte ham knap engang Tak;
thi det var vel noget, som nødvendig maatte gjøres, men helst
ligesom, ved usynlige Kræfter, der ikke maatte tiltrække sig
Mesterens Opmærksomhed. F. led dybt derved, netop fordi der i ham
selv boede store Evner til selvstændig Produktion. «Jeg vogtede
den riges Hjord,» hedder det i et Brev fra 1822, «medens min egen
brægede af Hunger i Stalden, og mangen Gang, naar en jublende
Mængde omgav den Hjord, jeg vogtede, hørte jeg ikke dens Støj
for Lyden, som Ekkoet bragte fra Stalden, hvor min Hjord sultede.»
Det hører til de skjønne Følger, som et Geni og et Exempel
som Thorvaldsens drage efter sig, at ædle, beslægtede Kræfter
kaldes frem til Liv og Haab. Men de nye Spirer trives ikke i
Skyggen af den en Gang udfoldede, mægtige Trækrone. Verden
er aldeles ikke forberedt paa at honorere deres Krav til Plads, til
Virksomhed og Lykke. Mest gaar det ud over den stores nærmeste Efterfølger.
Et Fingerpeg uden fra førte imidlertid F. til hans Held ind
paa en helt ny Bane. Det kom mærkelig nok fra en Forretningsmand,
en Finansdeputeret, nemlig den kloge og kraftige Jonas
Collin, hvem Danmarks Aandsliv paa hin Tid skylder saa meget;
han kjendte F. fra hans tidligere Virksomhed ved Mønten og vedblev
altid at være ham en tro og virksom Ven. Han foreslog F.
allerede ved et Brev fra Okt. 1820 at forsøge sig paa Behandling
af nordisk Mythologi, og han lod det ikke blive ved Ord: han
sluttede sig sammen med nogle ansete Kunstnere i Danmark og fik
udsat Præmier for kunstneriske Fremstillinger af nordisk Mythologi.
Til F. sendte han foruden Indbydelsen til denne Konkurrence ogsaa
Finn Magnusens Oversættelse af den ældre Edda og Oehlenschlägers
den Gang nye «Nordens Guder». F. modtog Opfordringen med
nogen Ængstelighed, men dog med største Interesse og tænkte
grundig over den; da han fordybede sig i de tilsendte Bøger,
fængede de snart i hans Fantasi, saa at han saa den ene herlige
Opgave for sig efter den anden. Her er det store Øjeblik i hans
Kunstnerliv. Vel var Nordens Gude- og Helteverden langtfra noget
ubetraadt Felt for Kunsten; men intet Forsøg havde ret slaaet
igjennem. Og navnlig for Skulpturen var Opgaven ny; den var
bragt i Forslag for Thorvaldsen, men det laa mere for ham at
give Kunstens gamle Opgaver en fuldendt Løsning end at bryde
ny Malm for den. Det nye ved denne Sag drog netop F. mægtig
til den. Da han var færdig med sine Konkurrenceskitser (Foraaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
