Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Freund, Hermann Ernst, 1786-1840, Billedhugger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1822), skrev han til sin Broder: «Den Tid, jeg har været her,
har jeg saa godt som krøbet paa alle fire; i den senere Tid har jeg
begyndt at rejse mig og staa paa mine egne Ben og se mig om
efter andre og blive set, og det lader, som jeg er et halvt Hoved
højere end alle de andre – lang nok er jeg, ikke sandt, Broder?»
Han havde tidligere fantaseret om at eje 10000 Specier, især for at
faa eget Værksted, medens han nu maatte putte sine Ting omkring
i Krogene hos Thorvaldsen. Nu véd han nøjere, hvad han vilde
med Pengene: han vilde «stikke dem alle sammen i Nordens Guder».
– «Hvilken herlig Jordbund der saa var givet mig til Dyrkning,
lige saa god som hin Grækernes første Jordbund, de fik til Laans
hos Ægypterne, og som har baaret Saadanne guddommelige Frugter!
Hvor jeg skulde staa tidlig op! –». Brevet slutter med
Hentydninger til dem, som «tro at have forpagtet Kunsten ene af Vorherre;
men Vorherre er ingen Herremand, som forpagter Jorden bort». –
Ja, F. havde virkelig rejst sig og drog Vejret dybt og stolt. Da
den tyske Kunsthistoriker L. Schorn 1823 gjorde hans Bekjendtskab
i Rom, viste og forklarede F. ham med særlig Forkjærlighed sine
Udkast af nordiske Æmner; «hans ligefremme, aabne Væsen
udfoldede sig da til stor Elskværdighed, og hans ædle nordiske
Skikkelse syntes højere og mere helteagtig, medens han talte om Eddaens
Guder og Helte».
F. vandt de udsatte Præmier for Billedhuggere ved nogle
Statueskitser af nordiske Guder, af hvilke Odin senere blev
omhyggelig, skjønt noget tørt, udført i Bronce i lille Maalestok; nogle
af Figurerne kjendes nu kun gjennem yderst maadelige Kobberstik
af S. H. Petersen. Han fik ogsaa Præmie for en Reliefskitse af
Mimer og Balder, der udspørge Nornerne. Men hans Ideer gik
langt videre; han vilde gjøre en Frise, «hvori Handlinger og
Situationer af alle Nordens Guder, Alfer, Vaner, Dværge, Muspels Sønner,
Hel og Mennesker skulde gribe ind i hverandre som Leddene af
en Kjæde uden Ende». Da der dog for ethvert Menneskeværk
maa sættes et Punktum, anslog han Frisens Længde til det
4dobbelte af Thorvaldsens Alexandertog. Naar et saadant Værk
skulde finde en Plads i den virkelige Verden, maatte det nærmest
være i det nye Christiansborg; derom forhandlede Collin paa F.s
Vegne med Slotsbygningskommissionen, som heller ikke var uvillig
til at gaa ind paa Sagen, men ikke uden Føje nedsatte det af F.
opgivne Maal stærkt (til en Femtedel), hvilket atter foranledigede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
